Falske blå blink og våben i træ

Politiet udlåner ikke længere folk og udstyr til tv-stationer og filmselskaber, som derfor må benytte sig af trænede statister og kopier for at gøre optagelserne realistiske

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Politikeren Eva Enevoldsen (Helene Egelund), som har et forhold til Henrik Skelbæk, er blevet kidnappet og mishandlet af Catic - men endnu ved ingen, hvad hans planer er med hende. Foto: Mike Kollˆffel, DR.

En sydafrikansk lejemorder har netop samlet sin kraftige riffel med kikkertsigte og gør sig klar til at likvidere kulturministerens livvagt Jasmina. Men hendes PET-kollega Rasmus ser ham ud af øjenkrogen og får i allersidste øjeblik skubbet hende i sikkerhed. Et splitsekund efter dukker en gruppe sortklædte betjente fra aktionsstyrken frem fra deres skjul med hævede geværer. De maskerede politifolk er med deres lydløse og katteagtige bevægelser tydeligvis vant til situationer som denne. Men det er ikke rigtige betjente, som man skulle tro. Derimod er der tale om statister med sortmalede trævåben og uniformer, som DR’s kostumeafdeling selv har syet. For det er nemlig slut med at låne mandskab og udstyr af ordensmagten, som før i tiden gav deres ansatte lov til at tjene en ekstra skilling på deres fridage. - Tidligere havde politiet en enhed, der servicerede ved filmoptagelser. Men for fire-fem år siden strammede politiledelsen reglerne på grund af manglende ressourcer, så efter ”Rejseholdet” har vi måtte klare os selv, siger producent Sven Clausen. Undtagelsesvis fik DR dog lov til at bruge rigtige politifolk fra aktionsstyrken til det allerførste afsnit af ”Ørnen”. Men derefter har DR måtte ty til statister, der kan bevæge sig på de rigtige måder og har ”en vis spændstighed”, som producenten udtrykker det. Også på udstyrsfronten gør man sig også mange anstrengelser for at få det hele til at se rigtigt ud. - Vi laver ting, som man med det blotte øje ikke kan se er anderledes og har efterhånden fået syet en hel del skorter og uniformer. Ellers lejer og låner vi os frem, siger Sven Clausen, der blandt andet har samarbejdet med firmaet Danish Special Effects Service, der udover realistiske eksplosioner og skudsår kan levere alt fra attrapvåben til blå udrykningsblink. Udtjente biler Og sådanne effekter havde filmselskabet Cosmo brug for, da man lavede de tre sæsoner af politiserien Anna Pihl til TV 2, hvor der indgik patruljevogne i hvert eneste afsnit. - Vi købte to brugte hvide Ford Mondeoer på en af statens auktioner og monterede selv blink, skilt og radioanlæg. Der var tale om udtjente politibiler, som var blevet rippet for alt udstyr, men som vi med hiv og sving fik til at ligne de rigtige. I virkeligheden skulle de nærmest have kunstigt åndedræt for at være med i serien, fortæller producer og medejer Tomas Hostrup-Larsen. Af samme grund blev bilerne sat op på ladet af en Falck-vogn og transporteret rundt til de forskellige locations i hovedstaden. Og var det alligevel nødvendigt, at de kørte rundt i byen uden for optagelserne, blev skilt og blink pillet af. Overordnet gjaldt det om at undgå farlige misforståelser og dyre forsinkelser, og derfor hyrede man også et firma til at afspærre de involverede områder, så man kunne få ro til arbejdet. - Vi skulle jo helst ikke ud i en situation, hvor folk tager fat i Iben Hjejle og vil have hende til at hjælpe, fordi der er sket noget alvorligt i nærheden, og hun så står på åben vej i fuld uniform, siger Tomas Hostrup-Larsen, der på forhånd havde søgt kommune og politi om tilladelse til at filme i de københavnske gader og stræder. Manipulation Her blev optagelserne typisk lagt tidligt søndag morgen, hvis det var nødvendigt at bruge billeder fra eksempelvis den stærkt befærdede H.C. Andersens Boulevard. Og indgik der en scene med en masse patruljevogne samlet på et sted, blev der leget med computereffekterne i klipperummet, så en enkelt bil pludselig blev til to eller flere. Men der var også andre muligheder for at manipulere. - Det er altid utroligt dyrt, når man skal lave noget med politi og brandvæsen, så man tænker sig virkelig godt om, inden man skriver en scene, hvor der indgår 15 patruljevogne. Men hvis det er nødvendigt, kan man filme det fra en vinkel, så det ser ud som om, at der virkelig holder så mange biler på stedet. I virkeligheden er det kun de forreste to biler, der er patruljevogne, og så er resten almindelige biler, siger Tomas Hostrup-Larsen, der benyttede professionelle statister fra eventfirmaet Raw Sports, når der var brug for at efterligne de situationer, som politiets aktionsstyrke ville tage sig af i virkelighedens verden. Sikkerhed og kopier Udover at arbejde for filmbranchen underviser firmaet også i skydeteknik, og våben var da også en fast bestanddel i den populære serie med Charlotte Munck i hovedrollen. Men selv om der kun var tale om vellignende kopier, blev de behandlet med stor varsomhed. - Attrapper blev låst inde, som om det var rigtige våben. For hvis de virker på film, gør de det også i virkeligheden. Og derfor offentliggjorde vi heller ikke vores adresse, mens vi optog Anna Pihl, siger chefen for Cosmo, der måtte opbygge en kopi af politistationen Bellahøj i et industrikvarter i Glostrup, da man ikke kunne få lov til at filme i den rigtige station. Hos DR har studieoptagelser og efterligninger også været nødvendige. Men når det gælder bestemte effekter, er der visse begrænsninger, fortæller producent Sven Clausen. - Det er for eksempel ikke tilladt at kopiere rigsvåbenet, som indgår i politiets logo, så i ”Rejseholdet” fjernede vi nogle takker, så det så lidt anderledes ud. I ”Livvagterne” styrter de rundt med PET-kuverter og id-kort, men de ligner også bare de rigtige. For nogle år siden fik vi så et problem, fordi det blev forbudt at bruge kopier af pengesedler. Og dem bruger vi massevis af i dramaafdelingen. Så det var med tungen lige i munden og en ordentlig forsikring i baghånden, at vi lavede det afsnit af ”Livvagterne”, hvor der bliver åbnet en kuffert med 500.000 kroner. For der var der nemlig tale om rigtige penge.