Færdselsforseelser

Falske indsamlere

{ LYNGSÅ: En beboer på Knøsvej i Lyngså havde torsdag besøg af falske indsamlere. En cirka 30-årig slank mand og en 30 - 35-årig lidt kraftig kvinde henvendte sig torsdag eftermiddag til beboere og oplyse, at de samlede ind til Børne Cancer Fonden. Beboere fandt det lidt mærkeligt og kontakte senere politiet i Frederikshavn. Her oplyser vagthavende, at Børne Cancer Fonden ikke kender noget til nogen indsamling. Parret, som besøgte beboeren på Knøsvej, kørte i en hvid bil. { FREDERIKSHAVN: To unge frederikshavnere måtte henholdsvis fredag aften og tidligt lørdag morgen aflevere en blodprøve, så man kan få fastslået deres promille. En 26-årige blev ved 22.45-tiden stoppet, da han kørte bil ved Rønnehavnen. En 21-årig ung mand blev stoppet på Rimmensgade ved tretiden lørdag morgen. Der skete ikke uheld i forbindelse med de to’s kørsel. { FREDERIKSHAVN: En kvindelig norsk turist var fredag eftermiddag udsat for et groft tyveri. Mens hun prøvede sko i en forretning i Danmarksgade, blev hendes pung stjålet fra hendes taske. { FREDERIKSHAVN: Politiet i Frederikshavn har modtaget anmeldelse om to tyverier, som er begået fredag. Fra et fælles vaskeri på Odinsvej er stjålet forskelligt tøj fra en tørretumbler. Fra Langerak 65 er stjålet en trailer. Den har nummerpladen EY 3799. { AALBÆK: Føreren af en varebil fra telefonfirmaet TDC blev mistænkt for spirituskørsel, da han fredag kørte ved Aalbæk. En medbilist kontaktede politiet, fordi TDC-bilen i en periode kørte meget slingrende. Da en politipatrulje fik stoppet bilisten, var forklaringen dog en helt anden. Han havde grebet ud efter en telefonbog, som var ved at falde på gulvet i bilen, mens han kørte