Sæby

Falske sedler i omløb

Betalte med falsk 500 kroners seddel på Torvekroen.

Torben Pedersen - med den falske 500 kroneseddel. Privatfoto

Torben Pedersen - med den falske 500 kroneseddel. Privatfoto

I weekenden blev en falsk 500 kronesseddel indløst på Torvekroen hos Torben Pedersen i Sæby. Pedersen putttede som sædvanligt omsætningen i Spar Nords døgnboks, men mandag formiddag fik han en ubehagelig overaskelse. En af de 500 kronessedler, han havde afleveret, var falsk. - Da kassereren var ved at tælle pengene op, kunne hun mærke, at der var noget galt med pengesedlen. Mistanken blev bekræftet, da hun tjekkede sedlen med sit udstyr, og så var jeg ellers 500 kr. fattigere - og det er bare træls, siger Torben Pedersen. Han har ingen idé om, hvilken kunde, der har betalt med sedlen. Torben Pedersen deler weekendvagten på sin Torvekroen med en kollega - og har selv været på nattavagt om lørdagen, mens en kollegaen tog tørnen søndag. - Jeg tror, den må være kommet ind lørdag. Nu vil jeg gå ned til politiet og anmelde det. Det er trods alt økonomisk kriminaltitet. Samtidig vil jeg gerne advare imod, at der måske kan være flere sedler i omløb-i byen - det skal de handlende bestemt være opmærksomme på over hele byen, slutter Torben Pedersen, der selvfølgelig straks anmeldte det til politiet. Straffen for at sætte falske pengesedler i omløb er fængsel med op til flere år.