Fam. Nørtoft nøler ikke

Firmaer, veje og familier i hård kamp om podiepladser

FARSØ:De kender hinandens styrker og svagheder hos Team Familien Hansen fra Farsø. Hansens stillede op med mor, far og fire børn i c-rækken under indefodbold-stævnet i Dronning Ingrid Hallerne med 170 deltagere, men kunne samlet ikke banke de suveræne vindere fra Familien Nørtoft med ophav i Farsø og Hornum. Familie- og vejturneringen omfattede også Fasanvej, Tyrresvej, familien Stilling og Høgevej. I finalen for firmaer var der spænding til sidste fløjt: Hornum Murerforretning måtte undvære Aars- borgmester Knud Kristensen, men den konservative satsning viste sig at bære frugt: holdet spillede lige op med Sparekassen Farsø og Hannes Nærkøb fra Ranum. Så lige var de, at alle spillede uafgjort, menTeam Knud Kristensen og sparekasssen delte førstepladsen med en målcore på 7-7, mens Hannes Nærkøb blev sorteper med en score på 6-6. - Vi har scoret et overskud på omkring 4000 kroner, fortæller turneringsleder Søren Kristensen fra arrangør Farsø/Ullits Idrætsklub, der står bag de jyske mesterskaber for herreynglinge og herresenior(c) 5.-6. februar.