EMNER

Familie forgiftet af gas

København, onsdag /ritzau/ Efter et gasudslip i en lejlighed på Amager onsdag eftermiddag kørte ambulancer tre voksne og et barn på hospitalet, hvor de fik ilt og kom til hægterne igen. Familien i Moselgade selv anede ikke, hvad der var galt, oplyser politiet. De mente, at deres ildebefindende kunne forklares med, at de dagen forinden havde spist nogle dårlige pølser. Når de rejste sig op, fik de det dårligt, men så snart de satte sig ned, fik de det atter bedre. På grund af forgiftningen faldt et af familiemedlemmerne på toilettet og slog hovedet. Myndighederne tror, at udslippet skete på grund af en fejlbetjening af gaskomfuret i køkkenet. /ritzau/