Film

Familie i krise

LØNSTRUP: Der vises film af mange forskellige nationaliteter i Lønstrup Café-Bio, men det er sjældent, der er belgiske film imellem. Det er imidlertid tilfældet i denne weekend, hvor filmen "Græd ikke, Germaine" er på programmet. Filmen handler om en familie, der mister deres ældste datter. Moderen Germaine mener, at familien bedst kan komme gennem krisen ved at flytte til hendes barndomsby i Pyrenæerne. Faderen Gilles modsætter sig, indtil han får mistanke om, at den, han tror er skyldig i datterens død, gemmer sig der. Han vil have hævn. "Græd ikke, Germaine" er instrueret af Allain de Helleux og vises i Lønstrup Café-Bio torsdag 27. marts, lørdag 29. marts og søndag 30. marts. - Brandt