Familie må ikke ledsage

Nibe 21. september 2007 06:00

{ AALBORG: Det er slut med at ansætte familiemedlemmer som ledsager for handicappede. Det fremgår af Aalborg Kommunes forslag til nye fælles retningslinjer på området, hvor der hidtil har været en del forskelle. - I Nibe og Sejlflod samt Nordjyllands Amt har man ikke betragtet ledsagelsesopgaverne som en selvstændig ydelse, fortæller ældre- og handicap-rådmand Tina French Nielsen (V). Hun understreger, at der nu skal være ens regler for hele kommunen, og derfor er det også slut med den overgangsordning, man hidtil har haft i Nibe og sejlflod. Her var det tidligere tilladt at ansætte familiemedlemmer til opgaven, og da det har været lidt svært at skaffe nye ledsagere i yderområderne, blev den oprindelige ordning i første omgang forlænget. - Men fremover kommer det hele til at gå gennem vores ledsager- og udviklingskontor, forklarer rådmanden. - Det er hér man har kompetencen på området, og derfor er det også naturligt, at de ansætter og prioriterer ønskerne om ledsagelse, understreger hun. Ledsagerordningen har pt. 12 faste ansatte, og deltagere får normalt tildelt 15 timers ledsagelse om måneden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...