Tyverier

Familie mistede det nye køkken

Et helt nyt, hvidt køkken med tilhørende hvidevarer er blevet stjålet fra en garage i Himmerlandsgade i Hadsund.

Tyv eller tyve er kommet ind efter at have pillet en liste af en rude i garagen, hvor de nye elementer til køkkenet blev opbevaret. En Honda CBR 1000 motorcykel uden plader, just importeret fra Tyskland, blev også stjålet. wIndbruddet er sket på et eller andet tidspunkt mellem lørdag aften og søndag kl. 12.30.