Hjørring

Familie på juleindkøb efter lukketid

HJØRRING:Et forældrepar med tre børn på juleindkøb - Det lyder hyggeligt. Problemet var bare, at butikken var lukket, og at manden egentlig skulle gøre rent. Og at der stod en kontrollant og ventede på familien, da de forlod butikken med varer for 980 kr. Det hele foregik søndag aften hos Super Best på Frederikshavnsvej i Hjørring, hvor man nu skal have ny rengøringsassistent uden hang til sene indkøb med familien - uanset hvor meget krisen end måtte kradse.