Teater

Familie- teater besøger Ranum

RANUM:Jack og Bønnestagen. Det er titlen navnet på det teaterstykke som Susanne Theils Familieteater byder på ved en forestilling i Ranum Seminariets festsal onsdag 10. november. Her får børn fra Fjerritslev og Løgstør Kommuner mulighed for at komme i teater. Det er tidligere seminarielektor Otto Kampp-Olsen, Løgstør, der i lighed med tidligere år står bag arrangementet med børneteateret. Gennem en lang årrække har det været fast tradition at familieteatret har en forestilling i Ranum. Jack og Bønnestagen er et stykke af David Wood og det handler om den livsglade og gældstyngede fru Mac, der bor på sin lille gård med sin håndfaste datter Jenny, sin verdensfjerne "professoragtige" søn Jack samt deres hund og deres gris - og ikke mindst deres højtelskede ko Marygold, der er ikke så lidt af en personlighed. Stykket er humoristisk - og det kan godt afsløres på forhånd, at efter en masse forviklinger, så ender Jack og Bønnestagen godt.