Familie- udflugt til Lille Vildmose

Arden 7. september 2002 08:00

Turen går til Danmarks nyeste og største fredning i Lille Vildmose, når tre lokale foreninger lørdag 14. september tager ud i det grønne. Der er lagt op til en rigtig spændende dag for både børn og forældre, lover arrangørerne. Naturvejleder Thorkild Lund fortæller om Vildmosen. Om blomster, dyreliv og de store fredningsplaner for området. Man opfordres til at gå på opdagelse på egen hånd. Det er en god ide at tage en kikkert med, hvis man skulle være så heldig at få øje på områdets rige dyreliv, der blandt andet tæller vildsvin, kongeørne, kronvildt og traner. Der er mulighed for at grille og tilberede kaffe. Udflugten er blevet til i et samarbejde mellem den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, De Glade Vandrere fra Rold og Arden Turistforening. Der er arrangeret buskørsel med afgang fra Hobro Rutebilstation, Arden Turistkontor, Skørping Turistbureau og Terndrup Kro. Da arrangørerne forventer stor tilslutning er tilmelding til Arden Turistbureau nødvendig - senest 10. september. Prisen for at deltage er 75 kroner for voksne og 25 kroner for børn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...