Familiedag med nisser og Als-spillemænd

Nisser i mange forskellige afskygninger vil lørdag 19. november være at finde i Møllehistorisk Samlings udstilling på museet i Hadsund. Privatfoto
Nisser i mange forskellige afskygninger vil lørdag 19. november være at finde i Møllehistorisk Samlings udstilling på museet i Hadsund. Privatfoto

Lørdag 19. november inviterer Havnø Mølles Venner til en rigtig hyggelig familiedag på museet i Hadsund.

Om formiddagen spiller Frederiksen orkester fra Als op til julehygge.

Jens Frederiksens (1850-1943) var - mens han levede - kendt som en af Himmerlands dygtigste spillemænd, samtidig med at han var møller på Als vindmølle.

Som møller var han ikke den store succes, men som spillemand lægger han fortsat navn til et orkester, som i forbindelse med arrangementet 19. november vil være repræsenteret af fire-fem af nutidens lokale spillemænd.

I det nye flotte mødelokale i museet kan man klippe julestads efter gamle modeller under kyndig vejledning af museumsinspektør Lise Andersen. Børnene kan også male deres eget mel på håndkværn, og med hjælp fra nogle af de frivillige møllepassere fra Havnø bage melet til pandekager.

Har man ikke tålmodighed til selv at male mel og bage pandekager, sælges der gløgg og æbleskiver, og i Møllerkonens bod kan der købes møllesouvenirs, mølledram, julesennep, syltetøj, friskkogte klejner og doktor Kirks brune kager.

I udstillingen er nisserne rykket ind, og er man under 15 år - og i stand til at tælle de mange små og store drillenisser, hønisser, julenisser, grødnisser og møllenisser - vanker der en lille slikpose.

To gange i løbet af eftermiddagen læser møllenissen over alle møllenisser desuden julefortællinger for børnene.

Alle er velkomne, og der er fri entre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden