Familiedag til UG

Forår i bilbranchen - Stor tilslutning til familiearrangement hos UG Biler.

Inden for legede børnene, mens farmand udenfor fik sig en bilsnak. Foto: Kim Dahl Hansen

Inden for legede børnene, mens farmand udenfor fik sig en bilsnak. Foto: Kim Dahl Hansen

Der er forår i luften, i mere end én forstand. Hos UG Biler var der søndag stort rykind til familiedag, og efter en lang, hård vinter er der atter kunder i butikken. - Vi havde en forrygende søndag med masser af familier, og vi solgte da også biler hele vejen rundt, fortæller Brian Strøm. - Salget af biler har været stagnerende under finanskrisen, men de seneste to måneder har vi mærket fremgang. Nu da sneen er væk, er det som om, der kommer et boost igen. Mange, der vil skifte bil, har ventet til sneen er væk, så lige nu ser det positivt ud, siger Brian Strøm. Syv forretninger og syv bilmærker Det var første men ikke sidste gang UG Biler inviterer til Familiedag. - Det skal være en årlig tilbagevendende mærkedag, og så har vi også planer om at lave noget lignende til efteråret, siger Brian Strøm. UG Biler har syv forretninger. De tre af dem ligger i Frederikshavn, men derudover er der UG Biler i Hjørring, Aalborg, Herning og Silkeborg, og alle syv forretninger holdt Familiedag. UG Biler forhandler VW, Skoda, Citröen, Opel og Kia og forretningen i Herning sælger også Fiat, mens afdelingerne i Aalborg og Herning også forhandler Saab-biler.