Motion

Familiefædre fyrer den af på ramperne

"Old Boys Senior Skate +25" er et nyt tilbud under Thisted Gymnastik og Idrætskultur

Kasper ”Kazz” Bjerg (t.v.) og Nikolaj Jørgensen er henholdsvis 36 og 44 år, så de er blandt de ældste i gruppen af Old Boys Skatere. Foto: Henrik Louis
Kasper ”Kazz” Bjerg (t.v.) og Nikolaj Jørgensen er henholdsvis 36 og 44 år, så de er blandt de ældste i gruppen af Old Boys Skatere. Foto: Henrik Louis Henrik Louis

Opdateret kl. 09:59

THISTED: - Hallen er vores. Det er mega cool. Lad os fyre den af.

Sådan lyder det søndag eftermiddag i Skate Hallen i Thisted fra Mads Kondrup, der er initiativtager til et seniorhold i skating, og så kaster mændene sig frygtløse ud i ture på ramperne, mens 50 år gammel musik fra rockbandet Creedence Clearwater Revival drøner ud af højttalerne.

På forhånd var Mads Kondrup lidt spændt på, hvor mange der dukker op til den første session, og om tidspunktet sidst på eftermiddagen søndag er passende for småbørnsfædre, men indenfor det første kvarter dukker der der faktisk ni op. Nogle har fundet deres egne skateboards frem fra garderobeskabet, andre låner i det righoldige udstyr, som skaterklubben råder over.

Nikolaj Jørgensen, 44, holder en drikkepause:

- Jeg skatede meget i mine unge dage, men jeg har nok haft en pause nu på tyve år. Man vil gerne, men det er svært at få det til at passe ind i en børnefamilie.

Kasper "Kazz" Bjerg (36):

- Jeg er kommet for hyggens skyld og for at møde nye mennesker med samme interesse.

Da Mads Kondrup lavede et Facebook-opslag med titlen "Old Boys Senior Skate +25" besluttede han sig til at tage med.

- De fleste af skaterne, der møder op den første træningseftermiddag bor i Klitmøller ligesom Mads Kondrup - og de ni første er alle familiefædre.

Foreløbigt er der tilmeldt 11 på holdet, der oprettes under Thisted Gymnastik og Idrætskultur og er en del af bevægelsesbarometeret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden