Hjørring

Familieferie og kage - det rykker

Skallerup Seaside Resort og Kagetid fik skulderklap af Erhverv Hjørring - sammen med andre iværksættere

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der var spænding på podiet før afsløringen af nummer 1, 2 og 3 i konkurrencen Dynamic StartUp Challenge.

HJØRRING:Hvis man skal vurdere kvalitet og vækstpotentiale efter Erhverv Hjørrings prisoverrækkelser torsdag eftermiddag, ja, så er familieferie og gode kager ikke det værste at beskæftige sig med.

Her skulle årets Initiativpris nemlig uddeles, samtidig med at tre vindere af iværksætterkonkurrencen Dynamic StartUp Challenge skulle kåres.

Kager på nettet

For anden gang skulle tre iværksættervirksomheder hædres i konkurrencen om at blive den bedste iværksættervirksomhed.

Tre virksomheder ud af 11 tilmeldte var indstillet af erhvervsgruppen Erhverv Hjørring Dynamic i samarbejde med Erhverv Hjørring og Hjørring Erhvervscenter - nemlig Carshopper ved Lasse Overgaard Nielsen, Kagetid ved Liv Martine Hansen og Simone Thorup Eriksen samt Wørsling ved Theis Kassow Haastrup, Emil Ussing og Magnus Rømer.

Vinderen blev Kagetid, som i øjeblikket er på idéstadiet, men handler om udvikling af en digital platform, hvor man kan designe sine egne kager ud fra Liv Martine Hansens opskrifter og Simone Thorup Eriksens illustrationer - og ja, det var Liv Martine Hansen, der vandt Den Store Bagedyst i 2015.

I øjeblikket har makkerparret bag Kagetid godt 50.000 følgere på Instagram og har planer om køb og levering af kager, som kunderne selv har designet.

Desuden har de kontrakt på tre bøger i 2018.

2. pladsen gik til Carshopper, som blev etableret i 2016 og er en omvendt auktionsplatform, hvor man som bilkøber kan oplyse sit behov gennem Carshopper til en række bilforhandlere, som så kan underbyde hinanden.

Wørsling er ligesom Kagetid en virksomhed på idéstadiet, som handler om at udvikle lokalt forankret is af de bedste råvarer. Trekløveret bag ideen vil ikke selv producere isen, men vil udvikle og markedsføre produkter via et allerede etableret samarbejde med bl.a. Ismejeriet Thy, Ryå Is, Bolcheriet og Bolcheriet.

Præmierne bestod af henholdsvis 40.000, 20.000 og 10.000 kr. samt gratis ophold i et kontormiljø og gratis rådgivning i nogle måneder.

Familieferie i vækst

Initiativprisen gik til Skallerup Seaside Resort som en anerkendelse af den konstante udvikling af helårsturisme og de løbende investeringer, som feriecentret konstant har gang i.

- Feriecentret er arbejdsplads for 217 personer, og giver desuden omsætning og arbejdspladser hos lokale leverandører, håndværkere og servicevirksomheder - og havde sidste år 267.509 overnatninger, hvilket var en stigning på tre procent i forhold til 2017, oplyste formanden for Erhverv Hjørring, advokat Henrik Willadsen i pristalen.

Egentlig skulle direktør Niels Bro have modtaget prisen, men da han var på ferie, blev det salgs- og marketingschef Mette Green Clausen, der modtog prisen.

- Det er fantastisk, at vi får en initiativpris, når man tænker på, at vi stadig har Rukonøgler til vores huse, har en fast prisliste, levende mennesker i telefonen og beder vores gæster om at evaluere deres ophold på et stykke papir, sagde Mette Green Clausen i sin takketale.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst