Frederikshavn

Familiekoncert med Rasmus Seebach på Knivholt

Seebach og Citybois dagens efter Rock i Frederikshavn

Rasmus Seebach - på Knivholt 10. juni 2018. pr-foto
Rasmus Seebach - på Knivholt 10. juni 2018. pr-foto

Opdateret kl. 12:22

FREDERIKSHAVN: De har prøvet det før. Nu gør de det igen. Sportens Venner som arrangerer Rock i Frederikshavn offentliggør nu en stort anlagt familiekoncert søndag den 10. juni 2018 med Rasmus Seebach og Citybois.

Familiekoncerten afvikles dagen efter næste sommers Rock i Frederikshavn.

Familiekoncerten med Rasmus Seebach og Citybois er den eneste af sin slags i Vendsyssel, og arrangørerne er med i en eksklusiv klub på kun 5 koncertsteder i Danmark - Frederikshavn, Aalborg, Aarhus, Odense og København, som i 2018 kan præsentere Seebach for hele familien.

- Vi har prøvet det før, og det var en kæmpe succes, da vi i 2014 arrangerede familiekoncert med Rasmus Seebach, fortæller Casper Høgsted fra Sportens Venner, og Seebach er ikke mindre populær nu, end da han optrådte på Knivholt sidst.

Netop derfor er Sportens Venner sikre på massiv publikumsopbakning, selvom Rock i Frederikshavn afvikles dagen før på samme scene.

- Det er indlysende, at vi skal rubbe neglene for at blive klar til endnu en koncert blot 12 timer efter Rock i Frederikshavn. Det kan kun lade sig gøre, fordi vores frivillige hjælpere fra Kvissel-Ravnshøj Idrætsforening er villige til at knokle for at få det til at lykkes, understreger Casper Høgsted.

To gange 5.000 billetter

På Knivholt har vi plads til 5.000 mennesker, når vi afholder koncert. - Og det er vores helt klare målsætning, at tænde røde lamper og melde udsolgt både til Rock i Frederikshavn om lørdagen og til familiekoncerten med Seebach og Citybois om søndagen, pointerer Casper Høgsted.

Erfaringerne fra 2014 viste at koncertgæsterne sagtens kunne adskille de to arrangementer. Rock i Frederikshavn blev den store voksen-hygge-havefest og koncerten med Christopher og Seebach var en familiefest på børnenes præmisser, så arrangørerne er ikke nervøse for, at de to koncerter kannibaliserer hinanden.

Billetsalget starter 6. november

Allerede mandag den 6. november starter billetsalget online på billetsalg.dk.

Læs mere og få gode tilbud på www.rockifrederikshavn.dk - og på Rock i Frederikshavns facebookside.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden