Børglum

Familieliv i farver

16
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De nyudsprungne lindetræer blev plantet i 1700-tallet af den daværende ejer, generalbygmester Lauritz de Thurah.

Det er forår på herregården Børglum Kloster. Rapsmarkernes lysende gule felter og de spirende grønne afgrøder giver farve til landskabet omkring den hvidkalkede ejendom på bakkeøen, der løfter sig over Vendsyssels uendelige flade. Historiens vingesus er i luften, men inde bag murene lever Hans og Anne Rottbøll og børnene Hans-Henrik, Christine, Benedicte og Anne-Marie det daglige liv i de historiske omgivelser. De er sjette generation på herregården, der tidligere har været både bispesæde og munkekloster. Et stort hus Meterlange korridorer og ligeså lange trapper forbinder husets rum med hinanden. Alle er i privat brug, om ikke hver eneste dag. Familien har deres daglige opholdssteder med stuer, kontorer, køkken og soveværelser, men når der er gæster, eller når der fejres mærkedage, foregår det i kongesalen og de tilstødende gemakker. - Vi behøver ingen anledning for at hygge os i for eksempel den blå stue, fortæller husets frue. - Den er vores opholdsstue, og vi sidder også tit i kongesalen, selv om vi har få gæster. Vi kan lige så godt bruge det hele, når det nu er her. Vi fylder jo også, når vi er seks mennesker næsten hver dag. Det hele er vores hjem, men det falder naturligt for os også at dele det med andre, for eksempel når stuerne er åbne til vores årlige julearrangementer. Overalt i de hyggelige stuer og værelser er indretningen præget af gamle møbler, prydting, spejle og billedkunst fra tidligere generationer, og man fristes til at spørge om, hvordan det i sin tid har været for en nygift frue at flytte ind i så færdigt møblerede rum? Fortidens placering af familiemøbler og farvevalg, prioritering af rum og møbler, har måske ikke helt svaret til, hvad man som yngre i dag selv ville vælge og gerne se på... - Ved du hvad, svarer Anne Rottbøll, det har simpelthen aldrig været noget spørgsmål for mig. For da vi byttede bolig med min svigermor og flyttede op på første sal, indrettede vi os, som vi gerne ville. Vi holder af alle de gamle ting, der er her i stuerne, og så har vi suppleret med egne køb. Men farverne har vi ændret på. Blandt andet malede vi den daværende røde stue om, så det blev til den blå stue. Det var farven på en blå himmel, der inspirerede mig. De rullegardiner min svigermor i sin tid fik leveret fra Lysberg, Hansen og Therp i København, har nemlig motiv med Frederiksborg Slot, og den blå himmel over slottet gav mig ideen til at tænke i blå farver. Så på den måde har vi skabt nyt, som harmonerer med det røde gulvtæppe, som vi selvfølgelig har ladet ligge. Vi behøver heller ikke at tænke så meget på nye møbler, for her er så meget, vi gerne vil bruge. Ændringerne er kommet til efterhånden, for mens børnene var små, var der jo meget andet at tænke på i hverdagen.