Læger

Familien betyder alt

Sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard kan lide at bestemme. Fritiden bruges sammen med den store familie

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den udendørs spa er også blevet et samlingspunkt for både unge og gamle i familien, for eksempel juleaften.

KILDEN:For sygehusdirektør Ingeborg Thusgaard er ”familien i centrum” ikke en floskel. Familien - både nedad og opad i stamtræet - er altafgørende for hende. Igen og igen drejer samtalen ind på familierelationer. Så når hun får opgaven at finde private fotos, der fortæller om vigtige og markante perioder eller oplevelser, er familiefotos helt naturligt i overtal. - Udgangspunktet for alt, hvad jeg foretager mig, er der hvor jeg kommer fra. Det er mine forældre, som stadig bor i eget hus, og mine søskende, fortæller Ingeborg Thusgaard. De var der altid - Hverken min mor eller far har en uddannelse, men de har altid arbejdet. De har virkelig slidt, men vi manglede aldrig noget. Jeg husker det, som om der var tid nok, og de var der altid. Far var ham, der var dørmand og passede på, når der var bal, og de var med i idrætsforeningen, eller hvor vi ellers kom. - Vi børn tog alle en højere uddannelse, og på et tidspunkt boede fire af os i Århus, hvor vi læste. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville være sygeplejerske. Det var storebror Erik (Balle Kristensen, advokat i Frederikshavn, red.), der førte Ingeborg sammen med sin senere ægtefælle Tage Kristiansen, der nu er praktiserende læge i Sæby. - Vi var begge med til en fødselsdag hos Erik - og så har vi været sammen siden. Vi blev gift i 1969, ugen efter at jeg var blevet sygeplejerske. Ingeborg har fire brødre. Tage er ud af en vestjysk flok på syv børn. Sammenholdet i begge familier er stort. Hvert år er parret til dels et Balle-træf og et Thusgaard-træf. Oplysningscentral - Mine forældre er stadig friske, og derfor fungerer de som samlingspunkt og som en oplysningscentral, så vi hele tiden kan holde os orienterede om, hvordan det går med søskende, svigerinder, nevøer og niecer - og deres børn. I Tages familie har en søster overtaget gården og dermed også funktionen som oplysningscentral. Det er vigtigt, at nogen påtager sig den opgave. Indtil 1977 boede parret i Århus, men af hensyn til Tages arbejde, flyttede de til Frederikshavn. Tage overtog en praksis i Aalbæk. Dengang var de to første børn kommet til, og hvor mærkværdigt det end kan lyde, når man kender sygehusdirektøren, drømte hun dengang om at være hjemmegående. Det var lige indtil hun opdagede, at Frederikshavn Sygehus søgte en afdelingssygeplejerske. Siden har hun arbejdet i det vendsysselske sygehusvæsen - nu som direktør for Sygehus Vendsyssel med kontor i Hjørring. I mellemtiden har hun haft titel af forstanderinde. Ledelse - Men ledelse er noget andet i dag. Nu kan jeg jo tage telefonen, uanset hvor jeg er. Det er både godt og ondt. Vi gør meget ud af, at informationer flyder rundt i alle kroge af organisationen, men det kan være svært at sikre, at alle får lige nøjagtigt de informationer, de har brug for. Personalet har rigtig meget, de skal nå i løbet af en arbejdsdag. De skal overkomme meget. Derfor skal vi selvfølgelig heller ikke overdænge dem med informationer. - Jeg elsker faget sygepleje, men jeg har også altid haft lyst til at være med til at bestemme og skabe sammenhæng i arbejdet på et sygehus. Derfor har jeg søgt chefstillinger. - Det var bestemt ikke et tilbageskridt at komme fra Århus til Frederikshavn. Jeg var og er betaget af medarbejdernes faglige stolthed og energi på sygehusene i Vendsyssel. - På den anden side var vi desperate ved at flytte væk fra Århus. Vi var angste for, at vi blev koblet af alting. Men herregud, vi var til så mange koncerter og teaterforestillinger som aldrig før, og de senere år er der jo også kommet rigtig mange tilbud om oplevelser i Frederikshavn. Når en læge og en sygehusdirektør mødes over aftensmaden bliver der selvfølgelig snakket om sygdom og sundhedsvæsen. - Vi har bestemt ikke den samme holdning til strukturen i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, at jeg har en holdning, men jeg er på den anden side nødt til at være loyal. Jeg skal føre politikernes beslutninger ud i livet. Som det familiemenneske, Ingeborg er, glæder hun sig naturligvis over, at datteren Anna Marie, der er lærer, hendes mand og fire børnebørn er flyttet tilbage til Frederikshavn. Sønnen Mikkel er læge og bor med sin kone og to børn i Skørping. Den yngste, Louise, er cand scient. pol og bor i øjeblikket i Århus. Hun arbejder i region Midtjylland i Viborg, men den fremtidige arbejdssituation for hende og den mand, hun skal giftes med i oktober, bestemmer hvor parret bosætter sig. Mellemstation - I mange år så jeg Frederikshavn som en mellemstation. Nu har vi været her i 30 år, og for mine børn er det jo hjem. Derfor bliver vi selvfølgelig boende. Selvom jeg gerne vil have mine børn tæt på, er det vigtigste, at de er glade der, hvor de nu vælger at slå sig ned, siger Ingeborg Thusgaard. - Somme tider tænker jeg, at nu skal jeg gøre noget andet..., men hvornår er det lige, jeg har tid til det, siger Ingeborg Thusgaard eftertænksomt, mens hun sidder helt afslappet i sofaen med udsigt over haven og Kattegat. Travl og gal Hun nævner ikke ordet stress, men erkender, at der godt somme tiden kan være for mange opgaver. - Jeg kan godt blive gal, i betydningen hidsig. Min stemme bliver lidt skinger. Det sker, når jeg begynder at føle, at jeg ikke kan overskue tingene, og at alle ”de andre” er trælse. Det er tegn på, at jeg trænger til at holde lidt fri og slappe af. - Fritid? Jamen fritid har vi jo alle sammen. Jeg bruger min tid på familien og på haven. Ikke noget med at sidde med et strikketøj. - Hvis man har noget at bøvle med eller skal tænke sig om, så er det godt at arbejde i haven, mener Ingeborg Thusgaard. Ellers bruger hun rigtig meget tid med børnebørnene. Forkælelse uden ansvar - Jeg har aldrig været den mor, der har gidet sidde på gulvet og bygge med klodser eller spille et spil. Men nu! Nu gør jeg det gerne med børnebørnene. - For mig er det dejligt at opleve, at mine børn har lyst til at være sammen. Jeg glæder mig over, at mine børn magter opgaven selv at have familie og børn. - Det særlige ved børnebørn er, at man kan forkæle dem, men at ansvaret ligger et andet sted. - Egentlig synes jeg, at man skal indføre omsorgsdage til bedstemødre for at hjælpe børnene og børnebørnene på vej, ligesom vi kunne bruge omsorgsdage til at tage os af vore gamle forældre. - Jeg er et tilfreds menneske. Det er jeg, fordi min familie fungerer, hvilket også er nødvendigt for at arbejdet kan hænge sammen, slutter Ingeborg Thusgaard.