Ældreforhold

Familien ind på plejehjem

Opbakning fra de pårørende er altafgørende på plejehjem i forandring. Da Storvorde Plejecenter blev renoveret blev forholdet til de pårørende også repareret

STORVORDE:Hjælp til selvhjælp kunne være det nye mantra på Storvorde Plejecenter. Det er ikke kun de gamle bygninger, der bliver lavet om. Det er også hele samspillet mellem beboerne og personalet. De 30 beboere, der tidligere boede på samme gang, er blevet splittet op i fire mindre bofællesskaber. Og samtidig er personalet begyndt at arbejde på en ny måde. - Da beboerne boede på den samme gang, kunne vi køre tingene meget mere rationelt. Næsten som på samlebånd. Vi klarede det hele for beboerne, der til gengæld ikke havde meget at sige. Men det kan vi ikke mere, fortæller lederen af Storvorde Plejecenter, Sigrid Sinkbæk Jacobsen. Plejecenteret skal nu være et leve- og bomiljø. Bag det lidt intetsigende ord gemmer der sig en helt ny plejefilosofi. I stedet for at de ældre skal tilpasse sig systemet, skal systemet nu tilpasses de ældre. Det betyder, at hvor de ældre før fik maden serveret, kan de nu enten lave den selv i det tekøkken, de har i deres lejlighed, eller spise med i det fællesrum, der binder lejlighederne sammen. Valget er op til den enkelte beboer. - Ideen i et leve- og bomiljø er at understøtte beboerne i det, de ikke kan, og lade dem selv klare resten. De får selvfølgelig den hjælp, de har brug for, men de skal have lov til selv at styre så meget som muligt. Målet er, at de ældre i størst muligt omfang får et liv, der ligner det, de havde, inden de kom på plejehjem. Men det kan være svært pludselig at skulle til at bestemme alting selv, hvis man har levet mange år på et plejehjem. - For dem, der har været her i længst tid, har det været meget svært. Mange af dem kunne ikke forstå, hvorfor vi i det hele taget skulle lave noget om. I tiden omkring nytår flyttede de første 20 beboere ud i de to nye bofælleskaber ved siden af de gamle bygninger på Tofthøjvej. Det gik meget lettere, end personalet havde turde håbe på. Takket være beboernes familier. - Vi henvendte os tidligt til de pårørende, og det var faktisk dem, der besluttede, at vi skulle flytte ud. Så satte vi en weekend af til det, hvor de pårørende og en del frivillige kom og flyttede for de ældre. Det gik meget glat, og til sidst var det en helt lille fest. Og de pårørendes opbakning holder stadig ved. - Når de kommer nu, så tager de del i fællesskabet, hvis deres far sidder i fællesrummet. Før kunne de pårørende godt være noget usikre på, hvad de måtte gøre, når de kom for at besøge familien. Men nu er der ikke så meget, man ikke må mere, for man kan jo bare gå ind til sig selv i beboerens egen lejlighed. Nu - næsten fire måneder efter flytningen - er beboerne næsten faldet til i deres nye hjem. - De nyder virkelig de store lejligheder. De kan lukke døren og lave kaffe til deres gæster i deres eget køkken. Der er selvfølgelig nogen, der synes, at to værelser er det rene ødeland. Men de nye er glade for det I løbet af sommeren bliver de gamle bygninger renoveret færdig, så de sidste beboere også kan få store nye lejligheder med eget bad, toilet, tekøkken og soveværelse.