Familien ude og ose

Aalborg 30. september 2002 08:00

MIDTBYEN: Helle og Morten Kjær fra Nørhalne var sammen med deres otte-årige tvillinger, Caroline og Camilla, blandt de tusinder, der i går eftermiddag osede rundt i Aalborgs forretningsgader. Lukkeloven giver forretningerne mulighed for at holde åbent fire søndage om året, og Aalborg Cityforening havde altså valgt i går som en af de fire. - Det er nu ikke, fordi vi afsted for at købe noget. Faktisk er vi bare stoppet op i byen på vej til nogle venner i Gug, hvor vi skal have eftermiddagskaffe, forklarer Helle Kjær, mens manden kigger på jakker udenfor en sportsforretning. Men det bliver ikke i dag, han får ny jakke. Den ene af tvillingerne mener, at hun er blevet lovet en ny bluse. Og moderen er ikke helt afvisende. Men så er de nødt til at købe to, for søsteren skal også have. Cityforeningen havde garneret begivenheden med underholdning fra en scene ved siden af Spar Nord på Østerågade. Her fik vinderen af børne grand prix'et, Razz, overrakt en gave fra byen som hyldest for præstationen. Derefter optrådte popdance bandet D-Choice med numre, som især henrykte pigerne i 8-10 års alderen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...