EMNER

Familiens glade jul - i Geilo

En del diskussioner og overvejelser skulle der til, før familien med hang til konservative dyder – da ikke mindst ved juletid – drog mod skiparadiset, Hallinggrenda i Norge

Beslutningen om at holde jul på fjeldet var enstemmig. Men det var i sommerferien. Da først julenisserne tog plads i sofaen, pakkekalenderen til yngste datter var hængt op og Mikkel og Guldkortet holdt selv teenagerne i huset hjemme fra dans som fodbold, fik piben en anden lyd. For måske var det bare allerbedst at gøre, som vi plejede? Måske ville det slet ikke blive ”rigtig” jul i Norge? Tvivlen sneg sig ind, som decemberdagene gik, og førte til mange og lange samtaler på kryds og tværs af familien – for og imod. Få dage inden afrejsen skred forældrene for en sjælden gangs skyld kontant ind og dikterede afgang, hvorefter sønnen proklamerede juleaften hos kæresten. Den ”trussel” kunne moderen ikke leve med, og så var vi lige vidt. Egentligt var det først, da vi sad på den eksklusive hurtigfærge mellem Hirtshals og Larvik med fyldte maver efter buffetbordets glæder samt spil, bøger og aviser indenfor rækkevidde, at vi alle begyndte at forlige os med, at traditionen for alvor var brudt. Alt til familiens højtid var da pakket ned. Ikke mindst juletræet, der hang på cykelstativet, kalkunen og gaverne. Endnu var der 72 timer til julemiddagen – og alt var klappet og klart. Ingen julestress, panikkøb eller uforudsete gæster lurede de kommende dage. Fed fornemmelse Og pludselig huskede vi detaljer fra de seneste syv år i Kvitfjell, Hafjell, Hemsedal, Hovden, Gaustablikk, Rauland og Lifjell. Frem nåede vi, netop som vejen mellem Gol og Geilo lukkede, på virkningsfulde ”snesko”, som enhver bør have i danskerbilen. Dagen derpå gravede vi os ud til lukkede lifte. Øv! Men 24 timer senere sad vi 200 meter fra ”verdensklassehytten” - en af de nye tømmerhytter, Hallinggrenda, i Geilo Fjellandsby - på Kikutkroa med førsteklasses forplejning langt over normal ski-cafe-standarder og førsteklasses lejet skiudstyr fra samme bygning inden for rækkevidde. Kursen blev sat mod Kikutheisene. Deroppe nær perfekt vejr over fjeld og dal – som på en martsdag. Og sådan gik tiden med fine skiudfordringer i bakkerne, masser af frisk luft med efterfølgende røde kinder og solid appetit samt julehygge. En julemiddag efter alle traditioners forskrifter, et par runder om juletræet, en travetur i knitrende frostsne under stjernehimlen og gaver blev det også til, inden vi tog skibussen over på den nordlige side af byen, Geilo, hvor solen skinnede dagen lang på såvel det rullende ski fortov som pistene og løjperne på Hallingskarvet, hvor stilheden på en morgentur på langrendsski i kanten af mægtige Hardangervidda er livgivende. Som det er at holde jul på Norges ældste skisportssted, der i den grad har formået at holde sig a jour med tidens krav til løftekapacitet – vi oplevede næsten ingen køer – terrænparker for vovede unge og udfordringer for de allermindste. At vi – enstemmigt – valgte at tage en ekstra overnatning i Tønsberg på vejen hjem, og derved forlænge med en skidag under blå himmel, kan derfor ikke komme som nogen større overraskelse.