Familier og unge til boksebal

Pandrup BK bød på jul med bankekød

AABYBRO:Seks årige MarionSørensen har mere end svært ved at blive siddende på stolen på allerførste række ved ringside. Sammen med op mod 600 andre tilskuere er hun 1. juledag til boksestævne, men skal dog ikke med til det efterfølgende bal i Aabybro Hallen, hvor Pandrup BK for andet år i træk byder på jul med boksestævne. Det er langt fra første gang, Marion er til boksning, Faderen,Finn, er nemlig en af Pandrup BKs trænere, som fra ringhjørnet følger mange af de ti Pandrup-boksere der er i ringen denne aften. Derimod er det første gang, at betjenten Mette Devantier er til boksestævne. Hun er sammen med sine søskende hjemme for at holde jul hos forældrene, Bente og Jens Hansen, iAabybro. -Min far havde billetter og inviterede os. Men jeg har faktisk gået til boksning en gang i et par måneder. Det giver nemlig en rigtig god kondi, fortæller Mette Devantier, der også kender til sporten fra sin uddannelse som politibetjent. Hun skal dog ikke deltage i det efterfølgende bal, selv om mange blandt publikum tydeligvis er klædt på til en festlig aften i hallen, hvor stemningen tager til efterhånden som de jævnbyrdige kampe bliver bokset med tjekkiske modstandere og boksere fra Århus AK og Varde AK. Kasper Bruun vinder med større besvær end ventet 4-1 over sin tjekkiske modstander, og juniorbokseren, 17-årige Torben Keller, vinder 5-0 efter en god kamp mod senioren og den 10 år ældre tjekke Josef Habler, der ellers også bokser i den tyske Bundesliga. Martin Grøn med kampvægten 119 kilo bokser fire underholdende runder med Gundars Stejuns fra Varde AK. - Ja, han slog hårdt. Det gør de altid i den her klasse, fortæller MartinGrøn efter sejren på 5-0 og støtte fra publikum, hvor mange kender ham fra tiden som dørmand på DiskotekSkipper Clement. Han har bokset i tre år, han ville prøve noget nyt efter at have dyrket kampsport. Og for Martin Grøn er det en udfordring i sig selv at sjippe og motionere sine 120 kilo sammen med de andre noget lettere boksere. Tilgengæld kan han så også følge otte kilometers løb op med halvanden times træning i lokalerne hos Pandrup BK.