Familier under pres

Vi undrer os over, hvorfor presset om at vælge handicappede børn til fortsat bliver større.

Hvorfor skal man vælge noget, som er "i stykker", når man kan prøve igen og få noget, som er bedre? Ja, vi er sikre på, at hvis man spørger de handicappede, om de hellere ville have været livet foruden, ville flere nok have svaret nej. Men vi mener, at vi lever i et samfund, hvor det frie individ selv har råderet over deres valg. Et foster kan ikke betragtes som et frit individ, da det stadig kun er en "snylter" hos moderen, dermed er det den vordende moder, som har råderetten til at bestemme, om hvorvidt fosteret skal have liv, eller det skal aborteres. Hvorfor belemre vores danske stat med flere handicappede, at skulle betale til? Hvis fri abort bliver afskaffet, vil nogle blive tvunget til at føde børn, som de ikke vil have og dermed vil staten skulle skaffe penge til at forsørge disse børn, samtidig med at den skal sørge for psykologhjælp til flere fødselsdeprimerede mødre (og fædre). Vi mener bare, at hvis man som forældre ikke føler, at man har de rigtige ressourcer, hverken personligt eller økonomisk, hvem er det så til gavn for at sætte endnu et handicappet barn i verden? Ingen, hverken staten, forældre eller selve barnet.