EMNER

Familieterapeut fik selv brug for hjælp

- Få det godt med dig selv, så får dine børn det også godt, lyder familieterapeut Kirsten Lundsgaards råd

ARDEN:Familieterapeut Kirsten Lundsgaard ved, hvad hun taler om, når hun siger, at alle familier kan få brug for hjælp. Hun har nemlig selv oplevet at være i krise og så bekymret for sin søn, at det blev nødvendigt for hende at søge professionel bistand. Kirsten Lundsgaard holder i vinterhalvåret en foredragsrække i Ardens kulturhus om familielivet. Hun fortæller blandt andet om stress i barnets hverdag, og om hvordan man overlever med en teenager i huset. Og hun er ikke ræd for at trække på erfaringer fra sit eget liv. - Noget af det mest pinefulde, jeg har været ude for, var da min søn, som i dag er 18 år, trak sig fuldstændig ind i sig selv. Han gik i 5. klasse, og når han kom hjem fra skole gemte han sig i timevis i en hule i sengen. Jeg kunne ikke komme i kontakt med ham. - Han reagerede på min stress. Jeg var så optaget af at være succesfuld på mit arbejde på et familiecenter, at jeg knoklede en vis legemsdel ud af bukserne. Kirsten Lundsgaard var så kørt ned af sin hektiske livsstil, at hun sygemeldte sig. Det var ikke et sammenbrud, men tæt på. Sammen med sin mand Gerner Nielsen gik hun i terapi, og det var en meget stor aha-oplevelse for hende. - Terapeuten sagde, at vores dreng blot havde brug for lidt ro, og at det var derfor, han byggede sin hule. Vi skulle være glade for, at vi havde en dreng, der var så god til at passe på sig selv. - Børn kan ikke klare, at man bekymrer sig om dem. De vil meget hellere være værdifulde. Det var dejligt at kunne begynde at se på vores søn på en anden måde, fortæller Kirsten Lundsgaard. Hun tog sit liv op til revison. Spurgte sig selv, hvordan hun kunne få det bedre med sig selv. Svaret blev at sige det stressende job op og tage en ny uddannelse til familieterapeut. Og langsomt kom sønnen ud af sin hule. - Få det godt med dig selv, så får dine børn det også godt!, lyder hendes motto. Mor til to Foruden sine erfaringer som mor til to børn på 18 og 15 år, Martin og Nina, har Kirsten Lundsgaard en solid faglig ballast: 25 år som pædagog, heraf en del år som familierådgiver, og en uddannelse som familieterapeut fra Kempler Instituttet. I dag arbejder Kirsten Lundsgaard som familiekonsulent for Skørping Kommune. Hun besøger både hårdt belastede familier, der har haft kontakt med kommunen i årevis, og det, man kunne kalde danske gennemsnitsfamilier, der har svært ved at tackle tumlingen eller teenageren. Kirsten Lundsgaards langsigtede mål er at få egen klinik for familieterapi. - Det er vigtigt for mig at være åben om min egen baggrund. Når jeg er ude hos familierne, kan jeg godt leve mig ind i det, der er svært, for sådan har jeg jo også selv haft det. Jeg tror, det er en styrke i mit virke som familieterapeut. Jeg har i hvert fald aldrig haft problemer med at skabe en god kontakt til familierne. Et andet af Kirsten Lundsgaards slagord er "En sund familie er ikke lig med den perfekte familie". - Den perfekte familie i dag går i det store og hele ud på at have det rigtige tøj, det rigtige hus, den rigtige bil. Børnene bliver statussymboler. De skal være perfekte børn, lykkelige og glade. Forældrene tør ikke sige nej, for så bliver romantikken slået i stykker. - Det er nok en generalisering, men mange forældre er slemme til at købe alt for mange ting til deres børn - det har jeg også selv gjort, for det kan være svært at holde ud at se børnenes skuffelse, når de ikke får det til jul, de ønskede sig. Men man gør børnene en bjørnetjeneste, når man tvinger dem til at leve op til et glansbillede af det perfekte barn. Den sunde familie skal også kunne rumme følelser som sorg, vrede, skuffelse og had, mener Kirsten Lundsgaard. Pendulet skal svinge - Hvis man kan blive rigtig ked af det, så bliver man også meget mere glad. - Pendulet skal svinge fra følelsernes yderpunkter, det giver liv. Det er meget mere spændende, end at pendulet står og dirrer lige midt imellem de stærke følelser, mener familieterapeuten. Forældre vil så gerne have en positiv indstilling til tilværelsen, og deres børn skal være glade. Når barnet bliver ked af det og sørger, skal det helst gå over hurtigt. I stedet for at bruge en masse energi på at få de mørke skyer til at forsvinde, skal man gå ind i barnets følelser. - Sætte ord på og sige, det er synd, du har mistet - skildpadden, kanariefuglen eller hvad det nu er. På den måde føler barnet sig i orden med sine inderste følelser. Hvis barnet ikke må være ked af det, tænker barnet bare, at det er forkert. Kirsten Lundsgaard husker, hvordan hun som otteårig pige svælgede i en sørgelig film på tv. Hun stortudede. Hendes mormor affærdigede hende ved at sige "Årh, det er da bare en film". - Jeg tænkte, "Mormor skal ikke bestemme, hvad jeg skal føle". Jeg tog afstand fra hende. Hvis det havde været min mor, som jo var tættere på mig, var jeg nok blevet ked af det. Teenager - hva' så? Det er utroligt, så loyale og samarbejdende børn kan være op igennem barndommen. Men hvis børnene ikke har følt sig respekterede, kan det give sig ret voldsomme udslag, når de bliver teenagere. - Pludselig bliver forældrene bange og begynder at stramme ind. De gør et sidste desperat forsøg på at opdrage, før børnene skal sendes ud i den store verden. - Men på det tidspunkt er det for sent. Man skal bare læne sig tilbage og forsøge at nyde det. Acceptere, hvis man har begået fejl. Min egen søn sagde det meget flot: Hvis jeg ryger ud over bjergsiden - han brugte billedet med bjerget, for vi har boet nogle år i Nepal - så er det godt nok, at du har en snor i mig. Men jeg skal nok selv sørge for at komme op. - Det var fantastisk klogt sagt. Man skal være der for sine teenagebørn. Bekymrer man sig for meget om dem, føler de sig diskvalificerede, og man forhindrer dem i at blive selvstændige. Vær dig selv For Kirsten Lundsgaard var det en befrielse at erfare, at man som forælder ikke skal lade sig piske rundt i manegen af de ydre normer. Det er en filosofi, der hyldes af Kempler Instituttet. - Man skal ikke lade eksperterne bestemme, hvordan man skal leve sit liv. Som nybagt mor tog jeg mit spædbarn med ind i sengen, fordi det virkede rigtigt. Men jeg turde ikke fortælle det til nogen. Det, børn har brug for, er, at forældre tør være sig selv og vise deres børn det, siger hun og kan godt se det ironiske i, at hun selv gør sig til en slags ekspert i kraft af sine foredrag. På spørgsmålet om, hvad der efter hendes mening er de danske familiers største udfordring i dag, svarer Kirsten Lundsgaard, at der suser så mange ting gennem luften, der kan aflede opmærksomheden for den mor og far og deres børn, der godt vil være sammen. - At have det intense samvær med sine børn er det vigtigste. Sidde og se ind i et stearinlys. Tage pauser! lyder det fra Kirsten Lundsgaard, der erklærer, at det bedste, hun kan opleve sammen med sine børn, er, at de betror sig til hende - at de kommer til deres mor med alt det, der optager dem, både det lyse og det svære.