Familietræf i byretten

KØBENAVN:Æblet falder ikke langt fra stammen. Fredag kunne far og datter således begge møde op i Dommervagten i København, men i hver sin sag. Begge er del af en i kriminel sammenhæng legendarisk københavnsk sigøjnerfamilie. Den 33-årige far blev fængslet i 13 dage, sigtet for to tricktyverier mod ældre mennesker samt yderligere to forsøg. Manden nægtede sig skyldig. Derefter kom den 16-årige datter så for dommeren. Hun var egentligt blevet fængslet en gang allerede tilbage i maj for at have deltaget i en række gaderøverier, men hun stak af fra den sikrede ungdomsinstitution, hun var anbragt på, og skjulte sig hos sin tante. Fredag valgte Dommervagten at fængsle hende for yderligere 13 dage./ritzau/