Frederikshavn

Familietræf i Det Musiske Hus

FREDERIKSHAVN:Der bliver kun familietræf tre steder i Danmark i dette forår - i hvert fald hvis det er familien Kelly, man vil træffe. Og det vil deres kæmpestore kreds af fan utroligt gerne. Jesper Juul i Det Musiske Hus har netop hevet kontrakten hjem med The Kelly Family - og det har udløst en sand mail-storm fra fan, der vil sikre sig en af de i alt 800 billetter. Så der skal nok blive kø, når billetsalget indledes 5. januar kl. 15.00. Ud over Frederikshavn gæster familien Kelly København og Sønderjyllandshallerne i Åbenrå. Det er anden halvdel af verdenstouren, der går i gang her i foråret og Frederikshavn får besøg 23. april. The Kelly Family har solgt 16 millioner cd'er, 2 millioner video og har modtaget 48 guld og platinplader for salget.