Fødevarer

Fandt fire år gammelt kød

Fødevarestyrelsen har fundet 65 tons gammelt kød hos grossister i Slagelse området.

Fødevarestyrelsens nye rejsehold har netop optrevlet deres første store sag. I Slagelse har den lokale fødeva­reregion med hjælp fra det nye rejsehold beslaglagt mere end 65 tons gam­melt kød, hvoraf noget er op til fire år gammelt, hos kødgrossisten Oksekød Engros Aps. Det oplyser TV2/NYHEDERNE. Fødevareregionen i Ringsted har beslaglagt kød fra flere grossister i området, men det største parti stammer fra den ene kødgrossist. Rejseholdet er blevet oprettet efter forårets skandaler, hvor virksomheder er blevet taget med flere år for gammelt kød. I april blev der beslaglagt fem ton gammelt kød, hvoraf noget var op til ti år gammelt. Og senest i september var den gal igen, da et dansk firma blev taget i at importeret syv tons gammelt kyllingekød fra Tyskland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst