EMNER

Fandt forsvundet borg fra Middelalderen

Mens arkæologer i sidste uge ledte efter spor fra vikingetiden ved Aggersborg nær Løgstør snublede de nærmest over en borg fra den tidlige middelalder.

Der er tale om en befæstet kongsgård, der dengang blev brugt som centrum for skatteinddrivelser, for at hente skatter hos sure nordjyske bønder kunne være en farlig affære. Det vides således fra skriftlige kilder, at kongsgården flere gange har været angrebet og erobret, enten af oprørske bønder eller af adelige, der ville tilrive sig kongemagt. Det er helt konkret en tilsandet voldgrav man har fundet med en del ting i bunden. Selve kongsgården målet ikke mere end en parcelhusgrund, 900 kvadratmeter. Den har man ikke gravet i, og da Aggersborg ligger i et fredet fugleområde, må det arbejde til en anden gang. Blandt de gæster man ved har besøgt kongsgården, er legendariske konger som Valdemar Atterdag og Erik Klipping. Knud den Hellige besøgte en tidligere udgave af kongsgården, da han flygtede fra de vrede bønder fra Vendsyssel for til sidst at blive dræbt i en kirke i Odense.