Fandt skarp granat i haven

Mineryddere måtte rykke ud, da der søndag aften blev fundet en sprængfarlig granat i en have i Aalborg.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Granaten undersøges nærmere, inden den bliver gjort klar til sprængning. Foto: Jan Pedersen

En granat blev søndag aften sprængt i luften ved et hus på Rørdalsvej i Hennedal ved Aalborg. Beboeren havde fundet den 40 centimeter lange granat i sin have og tilkaldt politiet. De kom og tog et billede af granaten, som de sendte videre til militærets mineryddere. Ingen sprængstof Minerydderne kunne straks se, at der ikke var tale om nogen øvelsesgranat - det var en rigtig skarp en af slagsen. Da det er umuligt at se, om granater indeholder krudt, før de springer i luften, tog minerydderne ingen chancer med at flytte på granaten. Den blev sprængt i stykker. Det viste sig dog, at granaten ikke havde indeholdt noget sprængstof, da den havde været afskudt.