Fang din stress i tide

Man kan blive alvorligt syg. Man kan dø af det. Det drejer sig om stress og udbrændthed, som flere og flere mennesker lider af. Men det behøver ikke at gå så galt, hvis man lærer at lytte til signalerne og ændrer sin livsstil, fortæller lægen Jørgen Lund,

KØBENHAVN:Sommerferien er slut. Hverdagene er over os. Med arbejde, vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsaktiviteter - og alt det andet, det moderne menneske vil nå. Og når vi oven i købet skal være så forfærdeligt perfekte i vores bestræbelse på at leve det gode liv, kan det gå så grueligt galt. Det oplever man bl.a. på Stressklinikken Skodsborg Sundhedscenter nord for København. Siden oprettelsen for seks år siden er henvendelser fra mennesker, der er blevet ramt af stress, fordoblet år for år. Det fortæller speciallæge i almen medicin Jørgen Lund, der er medstifter af klinikken og en af behandlerne. Der findes mange former for stress, understreger Jørgen Lund, og vi har tilbøjelighed til at bruge ordet i flæng, som det også er tilfældet med ordet "depression". Men der er gradsforskelle. Ligesom dårligt humør ikke er det samme som at være deprimeret, lider man heller ikke nødvendigvis af sygdommen stress, fordi man i en periode har for travlt. Man må skelne. Og hvordan gør man så det? Hvornår er man for alvor ved at brænde sit lys i begge ender? - Nogle reagerer ved at begynde at få en meget kort lunte og blive opfarende. Andre bliver indadvendte og kede af det. Symptomerne er forskellige fra menneske til menneske. Derfor gælder det om at lære sig selv så godt at kende, at alarmklokkerne begynder at ringe i tide, så man kan nå at sætte ind, før man overmandes af den alvorlige stress, fortæller Jørgen Lund og understreger, at det ikke nytter at fjerne stress med beroligende medicin, alkohol eller fysiske øvelser. Man må gå til ondets rod og se sin tilværelse efter i sømmene. Eksistentiel kvælningsdød På stressklinikken i Skodsborg undersøger man først klienterne for at konstatere, om det er stress, de er ramt af, eller om det i stedet er en depression. Symptomerne kan nemlig virke ens. Men det nytter selvsagt ikke at behandle for stress, hvis der er tale om en depression. Og det er der hos ti procent af klienterne på klinikken i Skodsborg, fortæller Jørgen Lund. Resten er syge af stress i større eller mindre grad: - Stress opstår, når presset er for stort i forhold til de ressourcer, det enkelte menneske har. Man kan tære på kontoen og overbelaste sig selv en tid, men på et eller andet tidspunkt kommer der en regning. Den regning, vi hver især må betale, er forskellig, oplyser Jørgen Lund. Nogle dratter om. Dør af et hjerteslag eller en hjerneblødning. Andre lider den langsomme eksistentielle kvælningsdød med personlighedsforandring. De er konstant ude af trit med deres liv. Livsglæden er forsvundet. Nu handler det blot om at klare de daglige pligter. Men alt det, der gør livet værd at leve: glæden, latteren, overskuddet og legen, er pist væk. Man er blevet et voksent, sammenbidt og meget ulykkeligt menneske. Travlhed giver status Behandlingen på Stressklinikken Skodsborg Sundhedscenter består typisk i, at den enkelte klient sammen med en behandler går sit liv efter i sømmene. Klienterne skal mærke efter og blive bevidste om, hvad det er for et liv, de dybest set gerne vil leve - og hvordan de når derhen, fortæller Jørgen Lund. Typisk er disse mennesker gået på kompromis med nogle personlige livsværdier. De prioriterer forkert. Man kan også sige, at de skal lære sig selv at kende på ny - og være tro over for, hvad de selv vil med deres liv. - Døgnet har 24 timer, men i dag lever mange, som om det var dobbelt så langt. De begynder dagen klokken seks med at jogge eller løbe en tur og slutter den sent om aftenen med at checke deres mails. Og indimellem er der arbejdet, familien, vennerne, flere mails, der skal besvares - og så selvfølgelig mobiltelefonen. Det går meget stærkt for mange. Der er status i at have travlt, og den hopper mange på. Man kan selv gøre meget for ikke at havne i stressfælden, fortæller Jørgen Lund, men der er dog et område, hvor det kan være meget vanskeligt for den enkelte at sætte ind. Det gælder arbejdet, som for mange bliver mere og mere krævende - og dermed mere og mere belastende: - Overalt i samfundet er tempoet skruet op, og mange arbejdspladser har gennemført en drastisk rationalisering de seneste år. Det medfører, at mange mennesker føler sig klemte på arbejdspladsen. Der bliver lagt større og større byrder på den enkelte, og kan man ikke klare det, betragtes det i de fleste tilfælde som et personligt problem. Mange lever med et alt for stort pres i årevis uden at gøre noget ved det. De er bange for at komme i miskredit, bange for at blive fyret. Og frygten er ganske velbegrundet. - Tidligere blev mange mennesker fysisk slidt op på arbejdsmarkedet, men i dag sker der en mental nedslidning. Det bør arbejdspladserne og arbejdsmarkedet gøre noget ved. Udbrændthed Den alvorlige stress er progressiv, fortæller Jørgen Lund. Det betyder, at symptomerne bliver alvorligere med tiden. Man kan være stresset i en periode, så kan man falde til ro, og så dukker der stress op igen. Og hver gang forstærkes symptomerne. Endestationen - hvis det ikke ender med døden - kan blive udbrændthed: - Det er det, vi skal forhindre: at folk kommer så langt ud, at de bliver udbrændte - for det er en meget alvorlig lidelse, som man ikke rigtigt kan behandle. Hvis man er udbrændt, er man både fysisk og psykisk udmattet. Man kan måske lige passe sit arbejde, men så er der heller ikke flere kræfter tilbage. Så er det hjem på sofaen. Man isolerer sig fra vennekredsen, familien og deltager ikke i noget som helst. Man lever nærmest en slags vegetativ tilværelse, der er uden engagement. Udbrændthed fører ofte til et meget lavt selvværd. Mange udbrændte mennesker bliver negaholikere - gennemført negative mennesker. Det er altid de andres skyld. Deres personlighed forandres. De bliver kyniske og mister omsorgen for andre mennesker. Typisk har de søvnbesvær, eller også sover de alt for meget. Jørgen Lund fortæller, at udbrændthed først og fremmest forekommer blandt mennesker, der har deres arbejde i behandlingssystemet. Det gælder ikke mindst læger, sygeplejersker, socialrådgivere og undervisere. Typisk udvikles udbrændthed over en periode fra to til fem år, hvor man har været udsat for en alt for stor stress-belastning: - Er man blevet udbrændt, og har man været sygemeldt, kommer man ikke tilbage til sin gamle arbejdsplads. Man kommer i det hele taget ikke tilbage til sit gamle arbejde. Man må finde noget helt andet at beskæftige sig med, fortæller Jørgen Lund, der opfordrer os til, at vi lærer os selv bedre at kende og lytter til symptomer på stress og tager dem alvorligt. Det er blandt andet det, man lærer klienterne på stressklinikken i Skodsborg. - Vores erfaring er, at man kan forebygge alvorlige stress-sygdomme på nogle ganske få timer. Vi giver vores klienter nogle enkle redskaber til at håndtere stress gennem en omprioritering af hverdagens livsstil. Bruger man dem, undgår man den alvorlige stress og får et sjovere og meget mere harmonisk liv. - Lægen Jørgen Lund og hans hustru, psykoterapeuten Hanne Lund, driver sammen Stressklinikken Skodsborg Sundhedscenter nord for København. 5. august udkommer deres bog: "Er det stress?" på forlaget Høst & Søn.