Fang misforståelsen – opbyg nærheden

Misforståelsen er en forståelse, som vi ”gensidigt” misser. Ugens klumme begynder med en historie, som bygger på et eksempel fra et par, der oplever at misforstå hinandens intentioner, når de skal lave mad. Han elsker at lave mad og gør det gerne. Når hun laver mad, blander han sig med gode råd og ideer. Hun oplever det som kritik af hendes måde at lave mad på. Dagen, som begyndte hyggelig og rar, fyldes nu her ved aftenstid af en anspændt atmosfære. Bemærkninger som: ”Ikke endnu en aften, hvor du er sur, det gider jeg altså ikke”, får temperaturen imellem dem til at falde yderligere. Dette par forlader dog hurtigt magtkampen. De har øvet sig. Han i at sætte sig i hendes sted, og i at fornemme hendes sårbarhed på det her punkt. Hun i at tage ansvaret for sin sårbarhed. Derfor handler de begge konstruktivt, når misforståelsen opstår. Han ved at tage om sin kæreste og sige: ”Skat, jeg elsker dig. Det er dejligt, når du laver mad til mig, og jeg vil prøve at slappe lidt af imens”. Hun tager imod hans omfavnelse og ord og genfinder sin indre balance. De er kommet igennem misforståelsen og har fået skabt nærhed igen. Dette er hverdagen i samlivet. Der er konflikter. Der opstår misforståelser. MEN, det er altså ikke altid, at det går så nemt at få etableret nærhed igen. De følelser, som misforståelsen ubevidst vækker i os, får os ofte til at beskytte os. Så kan vi ikke lige gøre som dette par, nemlig åbne os og vise vores sårbarhed. Så beskytter vi os ved at lægge luft til vores partner, trække os væk, blive sur eller sige: ”du forstår ikke, hvad jeg siger”, ”du herser med mig”, ”du synes ikke om min mad”. Når vi beskytter os, er det fordi, at misforståelsen stresser os. Vi kommer ud af balance. Misforståelsen truer vores længsel efter harmoni og balance. Vi føler os ikke okay. Det paradoksale er, at situationen indeholder grundelementerne til harmonien og kærligheden. Den kan nemlig ikke undgås. Men der er brug for, at vi ikke fejer misforståelsen ind under gulvtæppet, og at vi er villige til at arbejde for igen at etablere kontakt og nærhed. Så fra at se misforståelsen som en fejl i kommunikationen, og at kommunikationsbristen ligger hos partneren, så skal vi se den som et tegn til, at nu skal vi i gang med at etablere nærhed. Følelserne som dukker op i misforståelsen, har sjældent ret meget at gøre med vores partner. Langt det meste har med os selv at gøre og vores egen måde at fungere på. Når vi begge accepterer det faktum, kan vi bedre være i konflikten. Når man begynder at lytte til og acceptere ens partners helt forskellige måde at opfatte det, man siger og gør, bygges en bro mellem os. En bro af fællesskab og teamwork. Vi er i det sammen. Hvis begge parter i et forhold har det som det dybeste ønske at forstå det, den anden forstår, så skabes den trygge atmosfære. Det er jo ens partner. Den partner som har valgt en, og som man selv har valgt. Han eller hun vil en det godt. Partneren har blot evnen til, er særlig udvalgt til, at trykke på ens mest ømme punkter. Det er derfor, at vi også kan udvikle os sammen og virkelig få et godt makkerskab, hvis vi vil og evner det. Redskabet er at lytte og interessere sig for at se misforståelsen med sin partners øjne, selv om det forekommer petitesseagtigt og banalt for en selv. Det er udviklingspotentialet. Vi bliver en bedre partner og vores forhold fyldes med nærhed og god kontakt. Vi kan undre os, ja. Men forstå verden på samme måde, det kommer vi ”nok” aldrig til. Det, vi skal gøre, er at træne os i at fange, når misforståelsen opstår. Når vi har opfanget, at der er sket en misforståelse, mødes vi om det og får talt om, hvad der skete. Hver især fortæller vi den anden, hvad vores intention var. Hvis misforståelsen er stor, taler vi om, hvad der gik igennem vores hoved af tanker og følelser. Ofte kan vi måske nøjes med at kikke på hinanden, fange misforståelsen og reparere den uden ord. ”Et lille kys eller to, det skal der til”. Kærlige hilsener Mai-Britt og Martin