EMNER

Fange stukket af via lagner

RINGKØBING:Da en politimand i Ringkøbing sent torsdag aften gik udenfor for at få sig lidt frisk luft, mødte der ham et trist syn, da han kastede et blik ind over muren til arresthuset. Et par sammenbundne lagner viste med al tydelighed, at en arrestant havde lukket sig selv ud i friheden. - Han går så ind og banker på i arresten og spørger, om ikke de mangler en fange, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi. Den undvegne er en 32-årig udenlandsk mand, der sad varetægtsfængslet for tyveri. Han har tilsyneladende kunnet fjerne gitteret for vinduet helt og har så firet sig ned ved hjælp af det sammenbundne sengetøj./ritzau/