Fangekoret slippes løs

Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel (der hvor Egon Olsen altid havner) har fået hjælp og inspiration fra store danske musiknavne. Blandt andre Aalborg-sangeren Ivan Pedersen. 
Foto: Claus Peuckert Fotografi A/S

Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel (der hvor Egon Olsen altid havner) har fået hjælp og inspiration fra store danske musiknavne. Blandt andre Aalborg-sangeren Ivan Pedersen. Foto: Claus Peuckert Fotografi A/S

AALBORG:De er rå og har tilbragt mange år bag tremmer. Men publikum har ikke noget at frygte, når Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel i weekenden gæster Nordjylland på sin føste større turne nogensinde. Med i alt fem koncerter på programmet. Koret lægger ud i Hjørring Musikskole fredag aften og fortsætter lørdag med koncert i Aars Kirkecenter (kl. 14), og om aftenen venter turneens højdepunkt, når de otte fanger skal synge i Ansgar Kirke i Aalborg (kl. 19.30). Søndag fortsætter turneen med koncert i Aalborg Arrest om formiddagen og slutter af i Gudumholm Kirke (kl. 13). Under opholdet overnatter de otte fanger i Aalborg Arrest, hvis der altså er plads. Ellers forsøger Kriminalforsorgen at finde plads i de øvrige nordjyske arresthuse. Fangekoret tæller lige for tiden 18 indsatte, men på turneen er der kun 8 med, og det skyldes, at de er erklæret ”sikre” til at drage ud på turne. Alle er enten prøveløsladt eller afsoner i åbne pensioner og har altså forladt den lukkede del af fængselsverdenen. Dirigent Louise Adrian står i spidsen for koret, som er blevet hendes store projekt, der kaldes det billigste og mest effektive resocialiseringsprojekt under Kriminalforsorgen. - Publikum har ikke noget at frygte, selv om det er fanger med meget alvorlige domme. De værner om koret og vil gerne vise, at de også har en anden side, siger Louise Adrian, som omtaler de otte fanger som sine bodyguards. Fangekoret i Vrisløselille startede for 11 år siden, og de har udgivet egen cd og børnesingle. På det seneste er nogle af dem også begyndt at skrive tekster.