USA

Fanger på basen sultestrejker

WASHINGTON: 52 terrormistænkte fanger på Guantánamobasen har indledt en sultestrejke, tilsyneladende i protest imod deres tilbageholdelse, sagde USA's militærmyndigheder torsdag. Fangerne har indtil nu undladt at spise ni måltider i træk. - Det ser ud til, at nogle fanger midlertidigt protesterer imod deres fortsatte tilbageholdelse, sagde myndighederne på basen i en erklæring, hvori det også hed, at fangerne får intravenøs næring. - Alle overvåges af professionelt lægepersonale. De får stadig tilbudt mad og drikke, hed det. Sultestrejken sker samtidig med, at militære myndigheder oplyser, at otte fanger er frigivet fra basen,og sendt til deres hjemlande. Det menes, at USA holder omkring 520 fanger på basen. Langt de fleste er ikke formelt anklaget for noget./ritzau/AFP