Fanget igen efter flugt

Roskilde: Knap tre uger fik en ung røver på fri fod, efter at han på ægte Olsen Banden-manér slap ud af arresten i Roskilde: Han firede sig ud i friheden ved hjælp af lagner. Politiet har nu fundet ham i Vordingborg, hvor man havde en formodning om, at han ville dukke op. Og nu er han igen bag lås og slå, lyder det fra politiet i Roskilde. Om han nu har fået en sovepose i stedet for lagner, melder historien ikke noget om. Den 18-årige har tilstået at have begået et røveri mod en bank i Osted. Han stak af fra arresten den 20. marts ved først at få bearbejdet gitteret i cellens vindue, så han kunne presse sig igennem. Herefter spadserede han på en ringmur, brugte sin pude til at beskytte sig mod pigtråden og bandt lagner sammen, så han kunne fire sig ca. fire meter ned. /ritzau/
Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk