Brønderslev

Far afløst af datter

Ny formand vil lave flere netværk

Karina Fisker - ny formand for de godt 3.600 ledere i Vendsyssel. Privatfoto

Karina Fisker - ny formand for de godt 3.600 ledere i Vendsyssel. Privatfoto

VENDSYSSEL:De godt 3600 medlemmer i Lederne Vendsyssel har fået ny formand. Det er Karina Fisker fra Sæby, der afløser sin far, Henning Fisker. Karina Fisker var kørt i stilling, idet hun har været næstformand.

37-årige Karina Fisker er leder af pakkeriet på Danish Crown i Sæby, og hun har været ansat 20 år på Danish Crown. Karina Fisker har været på kontoret på slagteriet, og har også været udstationeret i Tyskland og Sverige.

Hun bor i Sæby med kæreste og to voksne døtre, og hendes store fritidsinteresse er heste. Hun har været stærkt involveret i Lederne Vendsyssel, idet hun har stået i spidsen for et netværk for kvinder. Hidtil i et samarbejde med Himmerland, men målet er, at Vendsyssel skal kunne stå alene.

- Det er vigtigt med disse netværk, siger hun.

Henning Fisker kunne fortælle, at lønnen har stået næsten stille i Vendsyssel til lederne. På landsplan er lønstigningerne ca. 1,7 procent, hvor medlemmer med længst anciennitet har fået mindst. De medlemmer, der har været ansat i over 10 år, har kun fået 1,7 pct. i lønstigning, mens medlemmer med anciennitet på mellem 1 og 5 år har fået 2,6 procent mere i lønningsposen.

Mogens Andersen bliver ny næstformand efter Karina Fisker, mens Henning Fisker overtager den ledige post som menigt medlem af bestyrelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.