Far, der er farver i tågen

Olafur Eliasson udnytter den aflange hovedhal på kunstmuseet Arken i Ishøj til at skabe et flot og foruroligende bud på en utopi.

Glem alt om den ensomme kunstner på loftsværelset med pensel og palet. Olafur Eliassons værksted ligner mest af alt en mellemstor virksomhed, hvor der arbejder ikke mindre end 35 ansatte. Han er for længst slået igennem på verdensplan, og det er muligt at beskrivelse fænomenet Olafur som en dansk/islandsk udgave af britiske Damien Hirst. Minus diamanterne og den lidt for kække trang til selvpromovering. Kunstneren med en forkærlighed for store installationer og fotokunst bor i Berlin og derfra udtænker han store installationskunstværker til gader, stræder og museer. Måske kan nogen huske vandfaldene under en af broerne mellem Manhattan i New York og fastlandet for et par år siden eller den markante gule sol i Weather Projekt på Tate Modern i London i 2003? Holder fokus trods succes Olafur Eliasson er en af de få danske kunstnere, der ofte figurerer på de internationale kunstmagasiners årslister. Alene det at han har fået sin egen store flotte bog på engelsk, tysk og fransk hos forlaget Taschen beviser, at han er blevet en navn, som man regner med internationalt. Det virker heldigvis som om han trods ørenlyden på de store museer verden over stadig har fokus på bolden. På indholdet af sin kunst og ikke på champagneglas og canapéer. Eliasson udstiller også ofte på danske museer. På Aros i Århus er han i gang med en større installation på taget i form af en ekstra etage. På Arken i Ishøj ved København har han udstillet flere gange, og han seneste værk åbnede før jul og kan ses til og med 27. november. Titlen er "Din blinde passager". 100 meter med museskridt Et advarselsskilt foran Olafur Eliassons nyeste installation får en ældre dame til at tøve lidt, inden hun går ind. "Færdsel i værket sker på eget ansvar", står der. Jeg tager mod til mig, mens jeg håber på, at der i en velfærdsstat som vores næppe kan ske noget decideret uansvarligt derinde. "Vær opmærksom på, at værket giver en meget stærk sanselig påvirkning", står der videre. Det er lige mig, tænker jeg. "Sigtbarheden er maksimalt halvanden meter". Det er jo ikke stort anderledes, end når jeg skraber sne af forruden på bilen og der alligevel er is på indersiden, fordi det fryser ti grader. Med andre ord så går det nok. "Din blinde passager" lyder den let kryptiske titel. Hovedbygningen i arken er formet som lige netop en ark og der midt i rummet står den lange tunnel, der er kunstværket. Udefra ligner den en meget lang kasse af træplader, hvor der går metalrør ind i taget flere steder. Kassen virker lang, og en kustode oplyser, at den er lige præcis 90 meter lang. Whauv. Næsten 100 meter. Det er dog ikke en 100 meter løb, man får lyst til at løbe derinde i kassen, for sigtbarheden er næsten lig nul. At gå derinde er som at gå rundt i John Carpenter-filmen "Tågen" eller midt i en havgus, når den er alvorligt tyk. Udsynet begrænser sig til et miks af skarpt neon-lys og tåge. Følelsen af ikke at kunne se noget er klaustrofobisk det første stykke tid, og kun langsomt vænner man sig til den lave sigtbarhed. Journalisten med blokken finder frelse i at have en finger på væggen, så man ikke helt mister orienteringen. "Din blinde passager" er det tætteste, jeg har prøvet på at være blind. Frygten for at blive befamlet af en fremmed blander sig med den lille fryd i maven, som kun overraskelser kan give. Det er sjovt at høre de besøgendes kommentarer. "Underligt", siger en, "helt vildt" bemærker en anden og "av, mit hoved", udbryder en dreng, der støder sit hoved mod enden af tunnelen. "Tænd lyset" siger en spøgefugl, "Bøh" råber en plattenslager, mens en nervøs far spørger: "Hvor er Bertram?". "Far, der er farver i tågen", siger en dreng. Måske er det Bertram, der er blevet fundet igen? Farverne skifter ganske rigtigt i tågen. Snart er der orange, gult eller lyseblåt. Snart helt mørkt. Selv om oplevelsen på den ene side er meget stringent og ensartet, så tangerer den også det psykedeliske. Man bør nok lade være med at drikke for meget eller tage stoffer inden turen ind i tunnelen. I så fald er der risiko for en klaustrofobisk, stroboskopisk glidetur ud i intetheden. På den ene side er "Din blinde passager" som at gå ind i et kunstværk. Du går jo ret beset ind i farverne, og det er så absolut det kunstværk, der til dato har haft den mest konkrete fysiske effekt på mig. Omvendt så smager "Din blinde passager" også lidt af en Tivoli-attraktion. Værket kræver din egen tankevirksomhed, for ellers er det blot spøgelseshuset uden spøgelser midt i en stor vammel candy-floss. Vi skaber værkerne Efter besøget på arken er der stillet flere spørgsmål, end der er besvaret. Hvorfor hedder Olafur Eliassons udstilling for eksempel "Din blinde passager" og ikke "Den blinde passager"? Kunst går ud på at stille spørgsmål frem for at svare på dem. Den har vi hørt før. I en meget illustrativ dokumentarfilm på en lille time får Olafur Eliasson chancen for at forklare sig. Filmen handler lidt om de berømte vandfald i New York og meget om hans gerninger som kunstner helt generelt. - Arbejdsprocessen er et laboratorium. Det værk vi skaber, er ment som min kommentar til verden og undersøgelsen af et fænomen, som jeg udvælger til nærmere studier. Jeg ser verden som en model, der er menneskeskabt, og ikke som en sandhed. Jeg giver så mit bud på det jeg studerer, og derefter giver folk deres bud og på den baggrund kan verden måske ændres, siger Olafur Eliasson, mellem klip, hvor han taler i mobiltelefon, arbejder med de mange assistenter og får nye lyse idéer. Olafur Eliasson håber med andre ord på publikums hjælp til i fællesskab at skabe kunstværket. Læs mere på: www.arken.dk www.olafureliasson.net fakta om Olafur "Din blinde passager" er sidste del af et løbende tema, Arken har haft, hvor forskellige kunstnere har givet deres bud på Utopia. I en ti linjers tekst i kataloget (der nærmest ligner en avis) forklarer Olafur Eliasson sig. Han vrøvler en svært akademisk tirade af sig, så den har jeg tilladt mig at oversætte: "I en utopi ligger begreberne foranderlighed og bevægelse. En utopi er knyttet til nuet. Til øjeblikket mellem et sekund og det næste. Subjekt og objekt kastes op i luften og vi skaber en ny virkelighed. Det kollektive og det personlige genforhandles". Olafur eller filur? Døm selv helt indtil 27. november. fakta om Arken Arken i Ishøj åbnede i 1996 og er gennem de seneste 14 år blevet et af de kunstmuseer, man regner med i København og omegn. I efteråret har der været udstillinger om De vilde 1980'er malere og Hans Scherfig. Fra 29. januar til 29. maj er der en større udstilling med Anna Anchers malerier. Fra juni til august udstiller den tyske maler Anselm Reyle.