Retspleje

Far frifundet for vold mod 9-årig datter

Faderen til en 9-årig pige i Frederikshavn er i Vestre Landsret frifundet for vold mod datteren.

Dermed omstødte landsretten en dom, som retten i Hjørring tidligere har afsagt i sagen. I august 2008 var den nu niårige pige på samvær hos faderen i Frederikshavn. En søndag morgen kom far og datter op at skændes, da pigen ikke ville spise sin morgenmad. I retten i Hjørring blev den nu 44-årige far dømt for at have slået hende på siden af hovedet og for at have taget hende så hårdt om håndleddet, at hendes ur gik i stykker. Men landsretten fandt det altså ikke bevist, at der var sket en lovovertrædelse.