Tyverier

Far og de fire igen

BAS-biffen har danmarkspremiere på den nye, danske farce

Lille Per og onkel Anders går på jagt efter en lommetyv.

Lille Per og onkel Anders går på jagt efter en lommetyv.

BRØNDERSLEV:Der er Danmarks-premiere på ”Far til fire på hjemmebane” i BASbiffen i Brønderslev. Den spiller på fredag, lørdag og søndag eftermiddag, og samt i hele efterårsferien undtagen lørdag. Far og hans fire børn lever lykkeligt i det lille rækkehus, og den distræte Onkel Anders er ligeså fjollet, som han plejer at være. Far er på teambuilding kursus og kommer sent hjem hver aften. Så Søs, Mie og Ole må derfor selv klare hverdagen på hjemmefronten med Lille Per. Da far får stjålet sin pung, kommer han i vanskeligheder, for i pungen ligger en tipskupon med 13'er til 280.000 kr., som tilhører firmaets tipsklub. Far tør ikke fortælle kollegerne om den forsvundne pung og undskylder sig med, at han glemmer den. Men som dagene går, har kollegaerne kun hån tilovers for Far, der føler sig kolossalt presset. Lille Per går sammen med Onkel Anders i aktion med at lokalisere lommetyven og finde Fars pung. Imens er hjemmets vante rutiner gradvis ved at gå i opløsning. Ole bliver kæreste med skaterpigen Stella, Mie laver musikvideo med veninden Julie, og Søs bekymrer sig mest, om Peter nu husker deres to års dag. En morgen glemmer trætte Far Lille Per, der selv må gå i skole. På vejen kommer han endelig på sporet af tyven og kommer ikke hjem. Familien er bekymret for Per og starter en eftersøgning. dving