EMNER

Far og mor gør en forskel

Forældre skal fjerne alkohol fra dagligdagen og give børnene selvværd

At de unge drak lidt mindre i 2003 end 2002 glæder ikke bare forældrene, som i mindre grad oplever deres børn berusede. Det glæder også eksperterne, der nu tror på, at danske unges europarekord i druk måske kan fjernes. - Vi kan se, at indsatsen nytter. Derfor kan vi godt være lidt optimistiske. Lidt, siger specialkonsulent Kit Broholm, ekspert i unge og alkohol i Sundhedsstyrelsen. At det i 1998 blev forbudt at sælge alkohol til unge under 15 år og i 2004 til dem under 16 år, har haft effekt, mener hun. Det samme har alle de generelle kampagner fra Sundhedsstyrelsen og andre. Men endelig har det nok haft størst virkning, at forældrene har fået at vide, at de kan gøre en forskel. - Kampagnerne gør jo, at der skal snakkes om det til forældremøder og lignende. Og der bliver tit lavet faste aftaler om, hvornår man for eksempel må servere alkohol for de unge, og hvor meget de må have med til fester. Det virker, siger Kit Broholm. Det samme siger Kirsten Fonager, som sidste år sammenlignede danske unge drikkevaner med andre europæiske unges. - Det ser ud til, at danske unges druk har toppet. Og den mest sandsynlige forklaring, jeg kan se, er, at forældrene har taget affære. De holder mere øje med, hvor børnene er, hvem de er sammen med, og de giver klarere udtryk form, hvad de mener om alkohol, Det virker, tror vi. Vi ved det ikke præcist, for det er meget vanskeligt at måle, siger Kirsten Fonager, Socialmedicinsk enhed på Aalborg Sygehus, som sidste år sammen med forsker Svend Sabroe, Århus Universitet, udførte den danske del af den internationale ESPAD-undersøgelse af unges drukvaner. - Vi ved, at unges druk klart afhænger af, om forældrene holder øje med dem. Vi ved også, at har du set dine forældre fulde, så er dit alkoholforbrug dobbelt så stort som hos de kammerater, der aldrig har set deres forældre fulde. Det er skræmmende tydeligt, siger Morten Wiberg, sociolog og fuldmægtig i Sundhedssstyrelsen. ESPAD-undersøgelsen viste også, at alene forældrenes holdning har afgørende betydning. Dem, hvis forældre var negative overfor druk, drak væsentligt mindre end dem, hvis forældre var ligeglade. - Det er sådan set ikke nyt, men i takt med, at børnene og de unge også bliver mere stressede og udsat for et stigende pres om at se godt ud og have alt det rigtige udstyr for at være med på moden, så bliver de måske lettere ofre for alkoholen. Og derfor bliver forældrenes holdning endnu vigtigere, siger Morten Wiberg. ESPAD-undersøgelsen viste også, at danske unge i 9. og 10. klasse stadig har rekord i druk. Over 90 pct. af dem drikker. Og selv om man kan være glad for, at forældrenes øgede opmærksomhed hjælper, så er netop de europæiske tal forstemmende, mener eksperterne. - Der er ikke nogen grund til at tro, at danske unge er markant mere stressede end unge i f.eks. Norge og Sverige. Så det er ikke stress som sådan, der får lige netop vores unge til at drikke mere. Det skyldes, at vi voksne, og deriblandt forældrene, har lært dem, at alkohol hører sig til, blandt andet når man skal slappe af, forklarer Kit Broholm. Danmark har et langt mere såkaldt afslappet forhold til alkohol end nabolandene, og det er i virkeligheden det mest skræmmende, mener hun. - At drikke for meget er et helt alment, generelt kulturelt fænomen herhjemme. Det er så udbredt, at selv unge i god trivsel drikker alt for meget. Derfor er det en stor og massiv indsats for at ændre kulturen omkring alkohol, der skal til, hvis vi skal få de unge til at drikke mindre, siger Kit Broholm, som opfordrer forældrene til ikke kun at se på børnenes vaner, men også på deres egne. Og så skal de tænke tidligt. Giv selvværd Det samme gør SSP-medarbejder Niels Sørensen fra Arden Kommune i Himmerland. - Vi kan se, at forældrene kan få størst indflydelse, hvis de går i gang, inden børnene bliver unge. Derfor koncentrerer jeg mig også meget om forældremøderne i 6. klasse, fortæller han. Bliver børnene meget ældre, er det kammeraterne og ungdomskulturen generelt, der sætter normerne. - Og så er det langt sværere for forældrene at få indflydelse, erfarer Niels Sørensen, som derfor i stedet satser på at nå de unge selv. Men det er ikke nok kun at fokusere på selve sprutten, mener eksperterne. For nok er det godt, hvis forældrene lader være at drikke foran børnene og har en holdning til alkohol, men det er nok endnu mere afgørende, at forældrene giver deres børn selvværd og hjælper dem med at undgå stress. - I dag er det sådan, at man skal være enorm stærk for at modstå gruppepresset om at drikke. Men de stærke er også begyndt at sige nej, og det kan forældrene støtte ved at give børnene mere selvværd, forklarer Niels Sørensen. Forældrene kan også hjælpe de unge til mindre alkohol ved at mindske deres stress. - Den stigende stress blandt unge, der arbejder meget for at få råd til tøj og elektronik og desuden passer deres skole, får dem til at drikke for at slappe af. Præcis som vi voksne gør det. Hvis nu vi hjalp dem til mere ro og tid til hverdag, ville det hjælpe, siger Niels Sørensen.