Far og søn dømt i stor tyveri-sag

Del af serbisk bande blev tilbageholdt af forretningsdrivende i Løkken - nu er de idømt fængsel og udvisning

Far og søn blev dømt for flere indbrud i Løkken. Arkivfoto <i>Bente Poder</i>

Far og søn blev dømt for flere indbrud i Løkken. Arkivfoto Bente Poder

HJØRRING:Onsdag blev en far og hans søn på henholdsvis 46 og 26 år - begge stammer fra Serbien, men har adresser i Sverige - idømt fire måneders ubetinget fængsel samt udvisning af Danmark ved Retten i Hjørring.

De to har - sammen med et par medsammensvorne, som politiet ikke har fundet - begået tyverier fra 11 butikker i Hjørring, Løkken og Blokhus.

Faderen nægtede sig skyldig ved retsmødet i alle anklager, mens sønnen kunne erkende, at han solo havde stjålet fra to butikker. Det har især været dyrt mærketøj, der er forsvundet ved tyverierne i de vendsysselske butikker.

16. juni opdagede forretningsdrivende i Løkken, at banden påny var i byen. Politiet havde i første omgang ikke ressourcer til rådighed, så de forretningsdrivende tilbageholdt selv de to, så politiet senere kunne anholde dem.

Da de to dømte har været varetægtsfængslede siden midten af juni, så har de afsonet det meste af dommen på forhånd. Derfor arbejdes der nu på at sende dem ud af landet - det vil i praksis sige til Sverige.

Dommen indebærer også, at de har indrejseforbud til Danmark i minimum seks år.

Begge modtog dommen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.