Far og søn underholder

JERSLEV:I eftermiddag, torsdag, er der hyggeeftermiddag på Jerslev Forskole. Kaj og Michael Holm (far og søn) fra Kvissel underholder med sang, musik og små historier. Der bliver også rig mulighed for fællessang. Det er Egnsmindesamlingen, der står bag arrangementet. ASAA: Støtteforeningen for Asaa Havnemuseum har i aften evaluerings- og årsmøde i Billardklubben på Vodbindervej i Asaa. Der er evaluering af Historiske Havnedage i Asaa, og der er årsmøde. Alle medlemmer og hjælpere er velkomne. Og et trækplaster er, at der er lodtrækning om et gavekort til en middag for to med vin på Dronninglund Slot. Der serveres kaffe og æbleskiver. KLOKKERHOLM: Centerrådet har i dag, torsdag, dagcenterdag på Hellevadlund i Klokkerholm. AGERSTED: Damernes Butik præsenterer og sælger i dag, torsdag, tøj. Det sker i Rosendalcentret i Agersted. Arrangør er Agersted Brugerråd. HANDLER Esther Nielsen har solgt Ørsøvej 84, Dronninglund, til Frederik Aage Pedersen. Ejendomsværdi 530.000 kr. Esther Nielsen har solgt Ørsøvej 82, Dronninglund, til Frederik Aage Pedersen. Ejendomsværdi 37.500 kr. Brønderslev-Dronninglund Kommune har solgt Slotsvej 1, Dronninglund, til Marie Elisabet og Harald Høgsbros. Ejendomsværdi 50.000 kr. Rasmus Rosenkilde m.fl. har solgt Lindenovsvej 27, Dronninglund, til BJK Ejendomme ApS. Ejendomsværdi 93.200 kr. Finn Thirup har solgt Smørblomstvej 7, Hellevad, til Per Gunnar Hostrup og Hanne Skøttrup. Ejendomsværdi 770.000 kr.