Far sigtet for mishandling

Spark og tørre tæsk var dagens ret i flere år for fem drenge i alderen seks til 15 år.

Spark og tørre tæsk var dagens ret i flere år for fem drenge i alderen seks til 15 år. Arkivfoto

Spark og tørre tæsk var dagens ret i flere år for fem drenge i alderen seks til 15 år. Arkivfoto

I dag, mandag, skal en 39-årig mand og far til fem drenge stå til ansvar for tre dommere i en sag om usædvanlig grov mishandling fra 2002 og til sommeren 2011. Den 39-årige mands handlinger er beskrevet i sigtelserne som slag og spark mod især den ældste af drengene. De yngre brødre har dog ifølge anklagepunkterne også fået deres del af volden, der i de fleste af tilfældene er ført ind under den grove voldsparagraf. Drengene er i dag ikke længere i kontakt med deres biologiske far, der i de fleste af årene har boet forskellige steder i det sydlige Thy, og han har heller ikke boet sammen med moderen til drengene. Hun har et par af dem boende, mens resten er anbragt uden for hjemmet eller er på skoleophold. Hvorfor Thisted Kommune eller andre myndigheder først har grebet ind i sommeren sidste år, er uvist på nuværende tidspunkt. Efterforskerne hos Thisted Politi fortæller, at sagen har krævet en del arbejde med at få klarlagt de mange voldsomme handlinger fra faderen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.