Lokalpolitik

Far til Fire i byrådssalen Enighed: Sæbys ”finanslov” for 2004 blev vedtaget i enighed

SÆBY:Medlemmerne af Sæby Byråd er altid god for en overraskelse. Således også ved vedtagtelsen af 2004-buydgettet. Her roste politiske modstandere den fungerende socialdemokratiske borgmester, Erling Thomsen, da Sæby Kommunens ”finanslov” for 2004 kom i hus i enighed ved andebehandlingen. Der lød taknemmelige takketaler med smil på læben. Ja, faktisk var man så tryg og glad og skærmet mod al verdens ondskab, at man næsten følte sig hensat til en Far til Fire-film! - Det er sjældent, jeg roser en socialdemokrat. Men jeg vil gerne takke Erling Thomsen for at have styret og ledet budgetforhandlingene på en god måde, sagde Hans Jørgen Kaptain. Alle glædede sig over vedtagelsen i enighed - og over at alle partier har fået sat deres fingeraftryk på forliget. - Det er et godt budget, og jeg er personlig glad. Jeg vil også gerne rose Erling Thomsen, sagde Flemming Sten (K). Budgettet indebærer en uændret kommunal skatteprocent på 21,1 - samt blandt andet et kulturhus og en træningshal i et rekordstort anlægsbudget på 60 millioner kroner. Enigheden fik dog Erling Thomsen til at gennemføre en afstemning: - Jeg har drømt søde drømme om, at vi alle rejser os og vedtager budgettet. Tak! .