Far til fire runder 500.000 billetter

"Far til fire gi'r aldrig op" runder 1. juledag 500.000 solgte billetter i de danske biografer og lægger sig dermed solidt i spidsen som årets mest sete danske film - godt 100.000 billetter foran den næstmest sete, oplyser filmselskabets pr-medarbejder. Og ikke nok dermed - de gamle og originale Far til Fire-film er trukket med af interessen. I den almindelige forbrugsfest i julehandelen er der solgt 145.000 eksemplarer på dvd af de gamle film - heraf alene 25.000 eksemplarer af "Far Til Fire I Byen" (der indeholder sangen "Til Julebal I Nisseland"). Næste Far til Fire-film, der får premiere i december 2006, kommer til at hedde "Far til Fire I Stor Stil".