Faretruende containerbrand

Brand meget tæt på Føtex i Brønderslev kunne nemt have bredt sig til bygninger.

- Branden kunne meget let have bredt sig til bygninger. Det siger beredskabsinspektør Klaus Andersen fra Falck/beredskabet i Brønderslev. Onsdag aften blev Falck kaldt til brand i en aviscontainer tæt på den gamle Føtex-bygning på P. Møllers Plads i Brønderslev. Klaus Andersen mener, at et kanonslag er årsag til branden, der betød, at containeren blev helt ødelagt. -Det kunne let have bredt sig til bygningerne, da der foretaget afskærmning med brændbart materiale, ikke langt fra containeren. Affaldsselskabet Vendsyssel Vest stillede fredag en ny container op, så borgerne igen kan aflevere aviser.