Farlig ejendom fjernes
Fem ruiner dømt til nedrivning - en af dem grænser op til idrætsbanen i landsby
NØVLING: Udraderingen af faldefærdige ejendomme i Aalborg Kommune skrider systematisk fremad. Fem nye huse er udpeget til nedrivning.
En af dem ligger på Perlevej 13 i Nøvlings sydlige udkant og grænser op til Nøvlings Skoles idrætsbaner. Ejendommen er en tidligere industri- og landbrugsbygning, og vurderingen er, at den er til fare for børn, der færdes i nærheden.
De øvrige ejendomme, der skal rives ned, er beliggende: Guldhøjsvej 3, Dokkedal, Hølundvej 78, Ø. Hassing, Nymøllevej 140, Kølby og Tjelevej 30, Sønderholm.
To af ejendommene er købt på tvangsauktion. Den ene - Hølundvej 78 - af en nabo, som vil undgå slum. Den anden - Nymøllevej 140 - har den ny ejer planer om at bygge et nyt hus på grunden.
Me den seneste pulje nedrivninger er der nu 18 huse/ejendomme ruiner, som forsvinder fra landkortet. Målet med nedrivninger er at fjerne bygninger, der skæmmer de mindre byer og gør det muligt at tiltrække ressourcestærke beboere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.