Farlig fange fortsat på fri fod

Flygtet patient er set flere steder i Aalborg, men politiet leder stadig efter ham

Arkivfoto: Torben Hansen <i>Foto: Torben Hansen</i>

Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:En 47-årig psykisk syg mand, som lørdag eftermiddag stak af fra et psykiatrisk sygehus på Mølleparkvej i Aalborg, er stadig ikke fanget. Nordjyllands Politi håber, at han snart viser sig.

- Vi kender de adresser, hvor han normalt opholder sig, og vi forventer, at han dukker op et af de steder på et tidspunkt, siger vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Politiet har fået flere løse henvendelser fra folk, der mener at have set den 47-årige flugtfange, de fleste i Aalborg, men ingen har ført politiet til manden.

Alligevel forventer politiet, at flugten vil få en ende indenfor en overskuelig fremtid.

- Det begrunder vi med, at han ikke umiddelbart har andre steder at gå hen udover de adresser, vi kender, siger Per Vagn Nielsen.

Truede med gevær

Den 47-årige blev anholdt torsdag i sidste uge, efter han havde truet en kvinde med et gevær.

Han stak af lørdag omkring klokken 13.15, fra et lukket afsnit på det psykiatriske sygehus i Aalborg, ved at kravle over en fire meter høj med hjælp fra en anden patient.

Manden betegnes som ”meget udadreagerende”. Han beskrives som 180-185 cm høj, kraftig, mørklødet, mørk/gråligt hår og var ved flugten iført camouflagefarvet jakke, lyse cowboybukser og hvide-sorte kondisko.

Han kan især kendes på, at han ikke har tænder i overmunden.

Hvis man ser ham, skal man ikke forsøge at kontakte ham, men straks ringe til politiet på 112.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden