EMNER

Farlig fup på nettet

Vi er alt for nemme at narre, og fælderne bliver stadig mere udspekulerede

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Du har vundet i lotteriet ved en tilfældig udtrækning af email-adresser. For at hæve gevinsten skal du bare liige....

Eventyret beretter om de syv små gedekid, der lod sig narre af ulvens hvidmalede pote. Døren til huset var forsvarligt låst, men de lukkede selv ulven ind - og blev ædt med hud og hår. På samme måde hjælper det ikke at forskanse sig bag virusskjold, brandmure og andre forsvarsværker, hvis vi selv lukker fjenden ind på computeren. Ædt bliver vi næppe - men det er vel også slemt nok at få afluret bankkoder, miste uerstattelige dokumenter eller drukne i uønskede reklamer. Det tekniske forsvar skal selvfølgelig være på plads, men vi skal ikke føle os trygge af den grund. Det svageste led i sikkerhedskæden sidder nemlig ikke i computeren - men cirka en halv meter foran skærmen. Psykologiske fælder Hackere, virusmagere og andre banditter udnytter i stigende grad menneskelige svagheder som frygt, grådighed og dovenskab. Sikkerhedsfirmaer melder om en eksplosion af de såkaldte ”phishing” angreb, hvor man ”fisker” efter svage sjæle på nettet - i håb om at få adgang til deres computer. Svindlen tager mange former. Måske får du en email med besked om, at en gammel klassekammerat har sendt dig et elektronisk postkort. Du skal blot klikke på henvisningen for at læse kortet. Der findes legitime postkort-tjenester, der fungerer på netop den måde, og hvem vil afslå en gammel ven? Derfor vil mange klikke på henvisningen - og således aktivere et spionprogram, en virus eller andet snavs. Lokkemaden kan også være en email, der tilsyneladende kommer fra din bank eller et firma, du har handlet med. Under autentiske logoer bekendtgøres det, at ”En ulovlig transaktion er foretaget på Deres konto. Klik nedenfor for at bekræfte Deres oplysninger. I modsat fald vil kontoen blive spærret.” Følger du opfordringen, får svindlerne adgang til din konto - og snart vil du ønske, at den virkelig var spærret. Hvis der pludselig springer et vindue frem på skærmen, der med røde blink advarer om, at pc’en kan være smittet med virus eller spyware, vil mange uvilkårligt klikke på ”rens” knappen. I panikken overser de, at vinduet ikke er en ægte systembesked men derimod en forklædt webside. Når man klikker, bliver pc’en altså ikke renset - den bliver smittet. ”Klik ikke her” Simpel nysgerrighed kan også få mange til at handle mod bedre vidende. I en undersøgelse, foretaget af en gruppe psykologer for sikkerhedsfirmaet McAfee, truede en virus-mail helt åbenlyst med at smitte alle, der klikkede på den. Alligevel var der 400 pc-brugere, der gjorde netop dette! Den såkaldte ”Mind Games” rapport viser, at svindlerne bevidst og behændigt udnytter vores frygt. Blandt andet ved at sende fup-beskeder ud i kølvandet på terrorangreb og andre uroskabende begivenheder. De IT-kriminelle har også fået øje på sociale mødesteder som MySpace. Mange børn og unge bruger flittigt og uformelt løs af de nye web- og chat-tjenester, og sætter sjældent spørgsmålstegn ved ægtheden af en mail eller en henvisning. Det gør dem ekstra udsatte for både datafiskeri og ”identitetstyveri”, hvor svindlerne overtager din digitale identitet - og måske foretager kriminelle handlinger i dit navn. Undersøgelsens mest overraskende konklusion er nok, at mail-bedragerne også har succes med at narre erfarne pc-brugere. ”Spammerne spiller på almene psykologiske mekanismer, og derfor er det ikke kun computer-novicer, men også rutinerede computerbrugere, der bliver snydt. De fleste er i virkeligheden udsatte, for den helt grundlæggende forudsætning for kommunikation - også på mailen - er jo, at vi kan stole på hinanden,” siger Daniel Kollberg, nordisk direktør for McAfee. Erfaringen viser desværre, at det kan vi ikke. Ulven kommer!