Farlig i trafikken

EMNER 25. august 2007 06:00

{ En 20-årig mand fra Hjørrings sydlige opland må vinke farvel til sit kørekort, betale en bøde og acceptere en betinget dom på 60 dages fængsel. Han er dømt for mange forhold, men det mest groteske var, da han i fjor kørte rundt i Hjørring i en bil, der ikke burde kunne køre. Fodbremsen virkede ikke. Håndbremsen virkede ikke. Forlygterne, baglygterne, stoplygterne, venstre for- og sideblinklys samt højre blinklys foran lyste ikke. Hornet virkede ikke. Nummerpladelysene lyste heller ikke, men det var nu fordi kofangeren, som de sidder på, ikke var der. Vognbunden var så gennemtæret, at der var fare for, at bilen ganske enkelt ville brase sammen. Og så havde føreren heller ikke noget videre udsyn, da de øverste 13 cm af forruden var dækket af plastik.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...